Til landevej

Kia Sportage har udseendet med sig og fås fra 169.999 kroner med firehjulstræk, men plus moms og uden bagsæder.

Kia Sportage har udseendet med sig og fås fra 169.999 kroner med firehjulstræk, men plus moms og uden bagsæder.

Kia Sportage med firehjulstræk er, som de andre letvægtsfirehjulstrækkere, ikke nogen bjergged. Den har nok træk på alle fire men er bygget til landevejen. Og man er i problemer, hvis man bevæger sig ud i et militært øvelsesterræn i bilen. Så må man hellere kende en eller anden med en Land Rover, der kan trække en fri. Men med ESP-systemet slået fra og fire spindende hjul fik vi alligevel kæmpet os op af en 25 graders stigning belagt med skøjteglat jord og græs. Det er dog på landevejen, at Sportage kommer til sin ret. Den flyver nærmest gennem svingene som en personbil og antiskridsystemet holder vognen på dydens smalle sti. Testbilen var luksusudgaven med V6-motor på 2,7 liter. Den virker dog ikke synderligt stærk og vi anbefaler grundmodellen med 2,0 benzinmotor, da dieselmotoren er for dyr. Den billigste gulpladeversion har kun træk på de to forreste hjul, men koster så også kun 125.000 kroner. Vil man have firehjulstræk, skal man op med 169.999 kroner, mens prisen for en version hvor der også er plads til børn bagi er 489.999 kroner.