Norge

Til Lofoten og bare halvvejs hjemme

Thorbjørn Berg, Arden, i spidsen for 14 dages sommerrejse til Nordnorge

ARDEN/LOFOTEN:Jeg er et udpræget nordisk menneske, indså snart 72-årige Thorbjørn Berg for snart mange år siden. Han voksede op i Finmarken, men har boet 50 år i Danmark. Heraf de seneste 15 år i Arden. Og stationsbyen udgør det springbræt, hvorfra han deler sin udlængsel med himmerlændinge og andet godtfolk med trang til en af de storslåede naturoplevelse, der trænger langt ind i sjælens labyrinter. Sidste sommer ledede Thorbjørn Berg en odyssé til Nordkalotten og fødebyen Berlevåg - rundt regnet 3000 kilometer nord for Danmark. Denne sommers Nordnorges-tur i tidsrummet 28. juni - 11. juli koncentrerer sig om Lofoten. - Så er jeg halvvejs hjemme. Det hedder Nordnorge, men udgør i min begrebsverden Midtnorge, smiler han. Hvalsafari Ikke desto mindre tilbagelægger de 30 rejsedeltagere, som bussen kan rumme, en strækning på mere end 1000 kilometer. Flyet lander i Trondheim, nordmændenes historiske hovedstad. Herfra foregår al transport med bus og færger - men såmænd også med hvalfangerbåd. - En hvalsafari på Andenes bringer deltagerne ud i hvalfeltet. Tættere på smukke tandhvaler som narhvaler, end de nogensinde vil komme, forudsiger Thorbjørn Berg. Selv når han i denne ombæring altså kun halvvejs til det Berlevåg, filmelskere så Heftigt og Begejstret har lært at kende via byens berejste mandskor. Turen runder "Hamsuns rige" i det eventyrlige Nordland, videre til Ildurs elgland - Helgeland. Og så til øgruppen Lofoten. På en verdenskongres kåret som denne verdens mest paradisiske øgruppe - kun overgået af Tasmanien. Bodø og Svolsvær indgår også i rejsen. - Så såre, jeg passerer Polarcirklen, føler jeg mig rigtig hjemme. Og så er det underordnet, om jeg geografisk befinder mig i Norge, Sverige, Rusland eller Finland. Mentaliteten blandt de mennesker, som bor der, er nogenlunde den samme. De besidder sammen underfundige ironi, som jeg herhjemme genkender hos Niels Hausgaard. En slags overlevelseshumor betinget af, at man dagligt lever med livet som indsats, hvor man i små og ofte dårlige både må skaffe sig føden fra ishavet, forklarer Thorbjørn Berg. Lyset drager Frem alt drages han af det helt særlige lys nord for Polarcirklen. - Som gæst har du svært ved at falde i søvn om natten. Det oplevede mange af deltagerne sidste år. Men sommernætterne fra maj til august med midnatssol er jo netop så fantastiske, at man ikke nænner at smide dem væk. Akkurat som med nordlyset. For selv om solen aldrig skinner om vinteren, så kan du alligevel sidde og læse en bog alene under stjernehimlen. Det er som at sidde ved en kraftig læselampe, og det er ikke pjat, når folk, som arbejder i Svalbard, siger, at de ikke gider fejre jul i Oslo, fordi det er så mørkt. Om et par måneder guider Thorbjørn Berg påny sine landsmænd gennem de seneste 50 år med kurs mod det nordiske, der aldrig har sluppet sit tag i ham. I 1944 blev 12-årige Thorbjørn Berg og de øvrige Berlevåg-beboere i smidt i fiskerbåde og i ofte oprørt ishav tvangsdeporteret til Sydnorge. Den grumme oplevelse efterlod mentale ar på sjælen. Et ubearbejdet krigstraume, erkendte Thorbørn Berg som voksen og bosat i Danmark. - Så når jeg tilsyneladende aldrig mister min begejstring for Nordnorge, så hænger det måske også sammen med, at min barndom så brat blev afbrudt. Under alle omstændigheder nyder jeg hver gang at formidle mine oplevelser og dele min glæde over Nordnorge med andre, siger han. Der er fortsat ledige pladser på turen til Lofoten. Henvendelse til Thorbjørn Berg.