Til lykke med eksklusion

Kære A. C. Winter Hansen! Allerførst vil jeg gerne ønske dig til lykke med eksklusionen af Dansk Folkeparti!

EMNER 11. oktober 2006 21:35

Du har vist dig som et selvstændigt tænkende individ, og derfor er der ikke plads til dig i partiet. Du har vist vejen for andre ved ikke at lade dig true til tavshed. Derfor bør du i virkeligheden betragte eksklusionen som et kompliment! Det er helt klart, at de tre personer, Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup ikke er deres opgave voksne. For dem drejer det sig helt tydeligt om magt, og ikke andet! De har en dårlig sag, og det viser de ved at ekskludere sig ud af problemerne, i stedet for at tage en debat med de mange aktive medlemmer, som har lavet et kæmpe arbejde for partiet. De vil for alt i verden ikke kigges i kortene. Sådanne stalinistiske metoder er tegn på en ynkelig ledelse! Derfor forstår jeg simpelthen ikke den manglende opbakning fra andre nordjyske medlemmer. Der burde komme en strøm af udmeldelser, og et oprør fra samtlige medlemmer, men tilsyneladende er de en samling nikkedukker, der lader deres ytringsfrihed knægte af den magtliderlige treenighed, og lader sig udelukkende bruge som klakører for de tre papfigurer. Måske er der noget om snakken for ca. tre år siden, hvor Ekstra Bladet skrev: ”Nu er det en fastslået kendsgerning: Pia Kjærsgaard paranoid”. Det var sågar oplysninger, som stammer fra Kristian Thulesen Dahl og Søren Espersen. Det er ligeledes jammerligt at opleve knægten Kristian Thulesen Dahl optræde. Han fører sig frem som et arrogant, forkælet og bedrevidende væsen. Peter Skaarup er dårlig mand for partiet. Uanset hvornår han udtaler sig, og hvad han udtaler sig om, gør han sig selv og partiet uhjælpeligt til grin. Partiets politik er heller ikke til at blive klog på! De siger èt, lover noget andet og gør noget helt tredje. De er utroværdige og latterlige i enhver henseende. Hvis konkrete eksempler ønskes, sender jeg meget gerne nogle sider. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke i fremtiden, og håber, at du får mulighed for at få indflydelse i et demokratisk parti!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...