EMNER

Til nytårskur hos dronningen

Lone Nørager Kristensen fra Fjerritslev var som landsformand for dansk epilepsiforening tirsdag inviteret til nytårskur hos dronningen og prinsgemalen.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lone Nørager Kristensen fra Fjerritslev var tirsdag til nytårskur hos Dronningen. Foto: Lars Pauli

Efter en halv times flyvetur fra Aalborg til København er det tid til garderobeskift på et af lufthavnens toiletter. Hverdagstøjet skiftes ud med en elegant sort nederdel med tilhørende top og et lyst chariserødt silkesjal. Så går turen videre mod Christiansborg Slot, hvor landsformanden for Dansk Epilepsiforening, Lone Nørager Kristensen fra Fjerritslev, skal til nytårskur hos dronningen. Sommerfuglene, der ellers har været fraværende, begynder at melde sig, som landsformanden nærmer sig slottet. Det er første gang, hun skal til nytårskur, eller lykønskningskur som der stod i indbydelsen fra prins Henrik, der er protektor for Dansk Epilepsiforening. - Min søster har nok været mere oppe og køre over det, end jeg selv har været. Men det er da virkelig en stor oplevelse, og jeg glæder mig, fortæller Lone Nørager Kristensen. De sorte silkehandsker Forberedelserne til den store tur har været helt stille og rolige. Kjolen og silkesjalet havde hun i skabet, og det var da også først i mandags - dagen før dagen, at der pludselig opstod en lille smule panik. - Jeg så Go' Morgen Danmark og hørte, at når man skal til nytårskur hos Dronningen, så har man selvfølgelig handsker på. Det var jeg altså ikke klar over, fortæller landsformanden. Derfor skyndte hun sig ind til byen i Fjerritslev for at lede efter handsker. Heldigvis var der en af butikkerne, der havde et par lange sorte af silke, de lå godt nok ude bag ved, men de var der. Læs mere i NORDJYSKE lørdag.