London

Til OL på håndcykel

Thomas Gerlach, Nørager, er blandt de udtagne til De Paraolympiske Lege i London 29. august til 9. september.

Thomas Gerlach og Ebbe Blichfeldt på træning.  Arkivfoto Kim Dahl Hansen

Thomas Gerlach og Ebbe Blichfeldt på træning. Arkivfoto Kim Dahl Hansen

14 atleter og et hold på seks spillere er dermed udtaget af Dansk Handicap Idræts-Forbunds Eliteudvalg, oplyser elitechef Michael Møllgaard Nielsen, Dansk Handicap Idræts-Forbund.

I både atletik, paracykling og skydning har der været uhyre tæt kamp om pladserne.
I landsholdstruppen i paracykling har rytterne trods det interne konkurrenceelement formået at bakke hinanden op, og det glæder landstræner Pernille Langelund.
Tricykelrytter Alan Schmidt er udtaget i klassen T1 og håndcykelrytter Thomas Gerlach i klassen H3. De har begge leveret flotte resultater og har levet op til de krav, der er blevet stillet til dem, ud over resultaterne. Det har kostet meget tid væk fra familien og mange træningstimer, så der er ingen tvivl om, at de er 110 procent eliteudøvere og klar til at kæmpe for Danmark.
Landstræneren og de to udtagne ryttere skal i næste uge testkøre den paralympiske rute i London.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.