Til pinse-solen danser

Åsen ved Sterup lagde endnu en gang jord til prisoverrækkelse

STERUP:Den spinkle mølles vinker drejer hurtigt rundt. Lige over indgangen hænger et vindspil med fuld gang i. En duft af grillet kød hænger i luften. På gårdspladsen mellem de hvidkalkede længer med turkis-blå vinduesrammer sidder omkring hundrede mennesker ved hvide haveborde. Hver for en bliver de præsenteret og drikker i den forbindelse af det samme glas. Midt i det hele sidder en gråskægget mand. Michael Fields. Kunstnerisk leder på den amerikanske teaterskole Dell'Arte. Alle er helt stille. Kun Lars Olsen eller Birthe Rosenfeldts stemme høres, når de præsenterer en af gæsterne. Nogle gange sætter en sjov kommentar gang i lattermusklerne. Alle lytter. Flere gange bliver det nævnt, at en gæst har gået på Dell'Arte teaterskolen i USA, modtageren af Håbets Pris 2005. Spiral af dans og sang Sidste mand er præsenteret. En kvinde står midt på en græsplæne og slår på en tromme. Hun synger. Højt. Alle bevæger sig op mod græsplænen. De danner en kæde efter kvinden, der begynder at bevæge sig rundt i store cirkler på græsplænen. Hun synger en strofe. Alle andre gentager den. Kæden bevæger sig som en spiral en mod midten. Til sidst står alle helt tæt på hinanden og synger. Da sangen er færdig, går gæsterne forskellige steder hen på Åsen. Fanget i et foredrag På tidspunkt går alle op i Åsens teatersal. Michael Fields fra Dell'Arte skal holde et foredrag om teater og om skolen. En dygtig taler. Folk sidder fanget i hans talestrøm. Bevæger han sig et sted hen, bevæger de sig med. Åbningsreplikken handler om en øjenoperation. Afslutningen om fysisk teater. Alligvel hænger de mange korte historier sammen som en lang. Han takker af. Folk klapper. Og klapper. Og klapper. Til pinse-solen danser Maden er snart klar. To mænd har siden middag tilberedt en gris over en stor grill. Det tager omkring syv timer, at få den færdig. Grisehovedet ligger og kigger. Hovedet er klemmt sammen mellem to riste. Det ser ud som om, det skal til at nyse. I Åsens dansesal er der udtillet masker. Nogle fra Dell' Arte. Andre fra Kirsten Gitz-Johansen fra Dunkelfolket. Nogle spiller fodbold udenfor, mens de venter på maden. Andre sidder på taget og synger. Flere tager noget mere tøj på, fordi vinden tager til. Møllen rykker fra side til side, fordi vinden åbenbart ikke helt ved, hvor den vil hen. Resten af aftenen fortsætter med fest, teater, dans og musik til pinse-solen danser omkring halv fem om morgenen.