Til power-tea

20. marts 2007 05:00

Londons hoteller har travlt som aldrig før med at servere afternoon tea, oplyser Tea Guild, der sætter standarden for servering og kvaliteten af te. Især forretningsfolk i Londons City har taget afternoon tea til sig som afløser for dyre og lange frokoster, der skærer dagen over. Med et møde over en afternoon tea, i business-sproget kaldet power tea, kan man slutte arbejdsdagen lidt tidligere og nå hjem til familien. Selv med et glas champagne sprænger det ikke budgettet. Det har turisterne også opdaget. Lanesborough Hotel ved Hyde Park Corner har i restauranten The Conservatory ansat Londons første te-sommelier, Karl Kessab, som serverer blandt andet Darjeeling First Flush, Rooibos fra Sydafrika og White Tea. Afternoon Tea på Conservatory koster fra £ 28.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...