EMNER

Til stor skade

VENSTRE:Ifølge Søren Pind kan man ikke længere udtale sig kritisk om det højtærede Venstre. Men der er han godt nok gået helt galt i byen. Tænk på hvilke skader, det parti har påført det danske samfund. Skader, der vil påvirke os mange år frem. Jeg nævner nogle enkle eksempler: 1. Centralisering af skatteinddragelse har medført en forøgelse af gæld på 50 milliarder kroner. 2. Boblepolitikken (afdragsfrie lån, stop på ejendomsværdibeskatningen) har medført et kaos for det danske boligmarked. 3. De har 289 gange i deres tid lagt erhvervsafgifter på danske virksomheder. Det skader især de ufaglærte, der bliver arbejdsløse. Og Søren Pind er overhovedet ikke højtæret. Denne mand var i bestyrelsen for et af de ejendomsspekulante firmaer, der bare lige kunne ringe til Fjerritslev, Løkken eller Roskilde og få sig et lån, der ikke var dækning for. Tilmed tillod han sig at rette henvendelse til Erhvervsministeriet for at få løst et betalingsproblem for det firma, men yderligere skadet den danske statskasse. det fik manden 200.000 kr. kroner for årligt. Det var godt nok B.T., der skrev det. Men Søren Pind fik stoppet postyret ved at lade sig invitere til kaffe af Olav Skåning fra B.T. efter pres fra Venstre, der holdt landsmøde lige omkring tidspunktet.