Til Sverige for at bekæmpe skovbrande

Ejgil Boye dropper for en stund pensionisttilværelsen og rejser til Sverige for at hjælpe med slukningen af skovbrande

Eigil Boye må igen trække i uniformen - som her før sin pensionering.Arkivfoto: Ole Iversen

Eigil Boye må igen trække i uniformen - som her før sin pensionering.Arkivfoto: Ole Iversen

SVERIGE:På papiret er Ejgil Boye pensionist på femte år, og i maj blev han tildelt hæderstegn for 50 års tjeneste god tjeneste i beredskabet. Derfor burde han nok med ro i sindet læne sig tilbage, slappe af og nyde sommervejret, men tirsdag morgen flyver han til Sverige, hvor han med 60 mand under sig skal bekæmpe skovbrande i Ljusdal, omkring 350 km nord for Stockholm.

- Fagligt er det naturligvis interessant, og vi skal kun være afsted en uge, så det burde være til at overkomme. På sin vis kan man sige, at jeg tager afsted, fordi det her er noget, jeg kan, siger Ejgil Boye, der tidligere har været stabschef i Beredskabsstyrelsen Nordjylland, nu frivillig sektionschef i samme sted.

Ejgil Boye skal fungere som leder for den 60-mand store danske styrke i området, og derfor skal han ikke som sådan ’’ud at slukke ildebrand’’, som han selv siger det.

Ejgil Boye virker ikke til at have været i tvivl, da han fik buddet om at hoppe på flyet til Sverige, og samtidig mener han også, at det kan være en hjælp for kollegaerne i Danmark.

- Den sidste uge har det jo især været en udfordring herhjemme med vores egne skovbrande. Derfor kan det være en hjælp, at de bruger sådan nogle som mig i Sverige, da vi så sparer på beredskabet herhjemme. Især på ledelsesniveau er der jo ikke så mange at tage af, siger han.

Eigil Boye tager turen til Sverige sammen med yderligere fire thyboer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.