Løgstør

Til sydens sol med NORDJYSKE

Den første vinder af Den Gyldne Avis-quiz er fundet

LØGSTØR:- Jeg troede ærlig talt, at det var telefonfis. Arne Høyer, der blev den første vinder af hovedpræmien i Midtfjordområdet af NORDJYSKES Gyldne Avisquiz, havde svært ved at tro sin egne ører, da områdedirektør Per Briann Jensen ringede for at fortælle det glade budskab. - Men pludselig kunne jeg genkende stemmen, jeg har nemlig været soldat med Per Briann, og da gik det op for mig, at det var alvor, siger Arne Høyer, der blev vinder af et gavekort på 6.000 kr. til rejsebureauet Mytravel. Sammen med hustruen Jytte kan han nu fundere på, hvor turen skal gå hen. Parret har aldrig været længere væk end Harzen i Tyskland. De har foretrukket camping i Danmark, men er overbevist om at gavekortet skal bringe dem til sydens sol. - Vi trænger til en tur sydpå, men hvor det bliver, ja, det kan kun tiden vise, lød det fra parret, da de fik overrakt gavekortet. Udover seks rejsegavekort a 6000 kr. er der i forbindelse med Den Gyldne Avisquiz 75 gavekort a 200 kr. til forretninger i Midtfjordområdet.