Aars

Tilbage i fødebyen

"Terroristen" Niels Chr. Holck holdt foredrag på biblioteket i Aars

Godt et halvt hundrede mennesker hørte på Aars Bibliotek Niels Chr. Holcks beretning om sit utrolige liv. Foto: Michael Bygballe

Godt et halvt hundrede mennesker hørte på Aars Bibliotek Niels Chr. Holcks beretning om sit utrolige liv. Foto: Michael Bygballe

Mellem reolerne på biblioteket i Aars stod i aftes en lille og spinkel mand og talte afdæmpet og åbenhjertigt om et liv mere spændende og anderledes end de fleste menneskers fantasi rækker til. Niels Chr. Nielsen var på gæstevisit i sin fødeby som foredragsholder og godt et halvt hundrede mennesker benyttede sig af lejligheden til at møde manden, som mange har kaldt terrorist - men som selv betegner sig som frihedskæmper og nu lever et borgerligt liv på Sjælland med kone og to børn - under navnet Niels Chr. Holck (fruens efternavn). Den nu 46-årige fhv. internationale smugler og våbenhandler - og frihedskæmper som han benævner sig selv - er søn af afdøde fotograf Peter Nielsen i Aars. Han flyttede ved forældrenes skilsmisse som niårig med moderen til Sjælland og Som 19-årig rejste han til Indien for at vie sit liv til at kampen for de fattige. De efterfølgende år var han ikke blot hjælpearbejder men også med til at organisere guldsmugling og salg af våben - efter eget udsagn udelukkende for at tjene penge til oprørsbevægelsen Ananda Marga.