Tilbage til blakkede blokke

NORDJYSKE Stiftstidende besøger i de kommende dage Hostrupvænget i Hobro for at tjekke, hvordan det går for de spændende mennesker, vi mødte i blokkene med det blakkede ry for et halvt år siden.

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Birte Ravn - stadig irriteret? Arkivfoto: lars Pauli

BAG OM BLOKKENE, kaldte vi en artikel-serie om bebyggelsen Hostrupvænget i Hobro, som vi bragte i Nordjyske Stiftstidende i starten af juli. Nu her et halvt år efter vender vi tilbage. I sommer satte vi ansigt på nogle af beboerne i det omdiskuterede kvarter, og det blev en helt speciel oplevelse at banke på dørene i de 11 opgange. Ingen takkede nej til en snak med journalisten, alle stillede velvilligt op til fotografering, fortællelysten var imponerende. Vi mødte mennesker, som har oplevet en masse modgang - skilsmisse, sygdom, fattigdom, dødsfald og krig. Men som kæmper videre og prøver at finde ny mening. I de kommende dage støver vi igen rundt i Hostrupvænget og opsøger nogle af de mange spændende personligheder, vi mødte dengang. Vi forsøger at finde svar på spørgsmålene:
  • Mon Flemming Kops i nr. 115 stadig holder sig ædru?
  • Mon Birte Ravn i nr. 63 stadig synes, alkoholikere er en plage?
  • Mon Citrus Sakalaukas fra Litauen i nr. 59 stadig driver sit bygningsservicefirma?
  • Mon Preben Christensen i nr. 55 stadig laver mad til Henny Jensen i nr. 51 næsten hver aften?
  • Mon Jan Pedersen i nr. 208 har fået en pusleplads til sin sættevognstrækker?
  • Og mon børnene har fået en fin ny legeplads, to fodboldmål - og et bålsted? Følg med i NORDJYSKE Stiftstidende nye serie, TILBAGE TIL BLOKKENE. Vi bringer artiklerne i de kommende dage.
  • Forsiden