Tilbage til demokratiet

Birgitte Nyborgs retoriske spørgsmål stilles på det stiftende pressemøde i Nye Demokrater, et parti, der ønsker det egentlige demokrati tilbage i det danske folketing, demokratiet i betydningen samtale. Til afløsning af ”det billede, vi sender ud til omverdenen”, et billede af et folketing, der ”laver flere og flere love, der er betænkelige, fordi de er på kant med Grundloven, menneskerettighederne og andre internationale konventioner, love, der er skabt som studehandler i større politiske aftaler. Man haster dem igennem, fordi det simpelthen er for pinligt at diskutere dem. Man undgår, at folket bliver hørt. Og det, mine damer og herrer, er ikke kun sjusk. Det er decideret udemokratisk!”

Sådan lyder Birgitte Nyborgs og hendes Nye Demokraters rentonede, stærkt idealistiske og alt andet end pragmatiske budskab, da de endelig går på banen med deres vision og deres ønske om at skabe forandring med et nyt parti, som skal rydde op i alt det konsensus-tyranni, der i deres øjne forpester det politiske liv og undergraver både demokrati og folkelig, national moral.

Det er store ord i et lille land, der netop har fået påbud fra FN om at hente en udvist asylsøger tilbage til Danmark, fordi udvisningen var en krænkelse af FN’s torturkonvention. Den nyhed kom i medierne for tre dage siden og bekræftede dermed, igen, hvor tæt ”Borgen” er på vores virkelighed her og nu.

Det er selvfølgelig også derfor, serien bliver udsat for kritik - kritik for at være ude i et politisk ærinde. Det er så også forfatteren Adam Prices svar på netop den kritik. Og det er unægtelig med til at gøre dramaet både fængende og engagerende, enten man synes det samme som Birgitte Nyborg/Adam Price eller det modsatte.

Det er et spændende og forrygende godt koreograferet dramaforløb i mange spor, der kører her - og med den magiske evne til at ramme en i hjertekulen, både når det er forudsigeligt, og når man har paraderne nede.

De gode lo i dette afsnit. Selv Bent Sejrø, Birgittes politiske faderskikkelse, kom om bord på det nye politiske skib. Og seriens tilrettelæggere lod til overflod De Moderates partiformand, Jakob Kruse (Jens Jacob Tychsen), trække i sorte læderhandsker, mens han truede Birgitte med åben krig. Så bliver det ikke mere latent skurkagtigt.

Det politiske drama er klart det vigtigste, men det kan ikke skilles fra de to andre scener: hjemmet og jobbet. Hjemme hos Katrine Fønsmark, tv-stjernen, der bliver rådgiver i det nye parti, står det skidt til. Hun kan næsten ikke klare sin mors måde at være både hjælpende engel og konstant bebrejdende på, men hun har også svært ved at undvære hende. Hjemme hos Birgitte er alt stadig i halvt limbo - kæresten fra det store udland, Phillip, som stadig har sympati og varme - og de nu store børn, som er ved at bygge op til nye konfrontationer.

Og jobbet: tv-stationen, hvor den nye chef sætter helt nye standarder for, hvordan ledelse kan udøves. En krydsning mellem DR’s tidligere generaldirektør, Kenneth Plummer (han kom fra Nordisk Film, seriens Alexander Hjort kommer fra Warner) og så DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup.

Alexander Hjort (Chr. Tafdrup) har samme titel, og som Haagerup slår han også til lyd for den positive nyhed, her ”succeshistorien”. Det er hårde dage for nyhedschef Torben Friis (Søren Malling) med en chef, som med kælen adfærd sætter en balle på hjørnet af hans skrivebord og udsteder meget let camouflerede diktater og trusler. Svært at håndtere sådan en ledelsesstil, når man mere er til direkte konfrontation og argumentation. Og helt galt, når chefen pludselig havner i seng med ens hemmelige darling, Katrine.

Eneste trøst kan være, at det er svært lige nu at sige, hvem der kan lide størst skade ved at have været i seng med fjenden, nyhedsdirektøren eller skærmens stjerne.

”Borgen afsnit 22:30 – Med lov skal land bygges”

Manuskript: Maja Juul Larsen, Jeppe Gjervig Gram og Adam Price

Instruktør: Charlotte Sieling

Fotograf: Jørgen Johansson, DFF

Design: Knirke Madelung

Musik: Halfdan E

DR-Drama.