Film

Tilbage til E.T.

Filmfolk vurderer, at der nu ligger en motorvej åben for filminstruktør Nikolaj Arcel efter tildelingen af Sølvbjørnen. Foto: Jeppe Gudmundsen/Nordisk Film

Filmfolk vurderer, at der nu ligger en motorvej åben for filminstruktør Nikolaj Arcel efter tildelingen af Sølvbjørnen. Foto: Jeppe Gudmundsen/Nordisk Film

FILMMAGER:Da Nikolaj Arcel sammen med Rasmus Heisterberg i weekenden fik overrakt den eftertragtede Sølvbjørnen for manuskriptet til storfilmen "En kongelig affære" var det den foreløbige kulmination på en rejse, der på flere måder begyndte for flere år siden. Helt bogstaveligt talt for eksempel i 2007, hvor Nikolaj Arcel forsøgte at bearbejde en identitetskrise ved at følge en opfordring til at tage turen over Atlanten til filmbranchens absolutte centrum, Hollywood. Nikolaj Arcel har beskrevet dannelsesrejsen til mulighedernes land i filmmagasinet Ekko. Men vi venter lige med at løfte sløret for, hvad rejsen har at gøre med "En kongelig affære". For hvis man skal forstå "En kongelig affære" og i øvrigt også hans andre film, må man også tage turen tilbage til barndommens land, hvor en eftertænksom og indadvendt dreng voksede op i en københavnsk kernefamilie, der siden blev til en skilsmissefamilie, og hvor livet var allermest magisk, når det foregik foran det store hvide lærred. Drengen Nikolaj gik i biografen to-tre gange om ugen, mindst, og forsøgte efterfølgende at bygge de samme universer op derhjemme på værelset. Og da han så Steven Spielbergs "E.T." faldt det hele ligesom på plads. Han ville lave film, og de film han foreløbig har lavet, kan ifølge filminstruktøren selv føres tilbage til E.T. - Alt, hvad jeg har skrevet eller instrueret, handler om folk, der er alene og pludselig oplever et eller andet, der gør, at de bliver en del af en gruppe, der skal løse problemerne, har han fortalt i Politiken. Den indadvendte dreng blev større og lidt mere udadvendt, da han for en kort bemærkning blev forsanger i et funkband, for "der er altid nogen, der vil kysse forsangeren". Siden fulgte et ophold på Filmhøjskolen i Ebeltoft, og det ændrede alt. - For det første fik jeg fokus og kunne mærke, at jeg havde talent. Og så mødte jeg alle de mennesker, som jeg stadig arbejder sammen med i dag. Det var en ren "E.T."-oplevelse. Vi blev en gruppe - og kom alle ind på Filmskolen. Det var fantastisk at opleve, at der var andre, der havde de samme drømme som én selv, som han fortæller i interviewet med Politiken. Et år efter Filmhøjskolen skrev han manuskript til "Klatretøsen" og et par år senere sparkede han døren ind til anmeldere og publikum med den politiske thriller "Kongekabale", der blev fulgt op med "De fortabte sjæles ø". Og det var den, han forsøgte at fordøje hjemme i sofaen, da opfordringen til at sondere terrænet i den amerikanske filmbranche kom. Efter ugers fodarbejde i Hollywood stod han pludselig med udsigt til fire tilbud. Men da havde Nikolaj Arcel mistet lysten. Blandt andet fordi fortællingen om Christian d. 7., hans tyske livlæge, Struensee, og Caroline Mathilde begyndte at tage form sammen med en kildrende fornemmelse af, at denne historie ville noget. Og som han slutter fortællingen i Ekko, længe før filmen var lavet og muligheden for en Sølvbjørn var en realitet: "Det er vitterligt fuldstændigt ligegyldigt, hvor fanden man laver film, hvor mange penge de koster, hvor store stjernerne er. (...) Det eneste, der betyder noget er, at man kan se tilbage på sin film og sige "Den havde sgu noget på hjerte". Det er derfor, jeg laver film Eureka!"