Uddannelse

Tilbage til fremtiden med S

Ingen velfærdsstat uden skat. Uddannelse, arbejde og fritidsliv til alle. Og konsekvens tolerance over for udlændinge. Det er vejen frem, mener byrådsmedlem Rasmus Prehn

2002 var et kriseår for Socialdemokratiet. Det kan vi ikke løbe fra. Ikke alene i Danmark, men også i mange andre europæiske lande mistede Socialdemokratiet regeringsmagten. Herhjemme er det endnu ikke lykkedes helt at udfylde oppositionsrollen. Og et formandsskrifte undervejs i perioden har været med til at trække tiden ud. Og tid er ikke det, vi socialdemokrater har mest af, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbning om at gøre os gældende ved næste folketingsvalg. Socialdemokratiet har et stort behov for at blive afklaret om sin egen politik. Kun på den måde, er der en chance for, at vælgerne begynder at tro på os socialdemokrater igen. I DET følgende har jeg udvalgt tre overordnede temaer, som, jeg selv tror, kan være med til at bringe socialdemokratiet videre. En sådan øvelse kræver to ting. At vi vender tilbage til vor egen fortid og historie og finder grundsubstansen af vor egen ideologi og politik, nemlig at vi er partiet for alle, der kan tænke på andre end sig selv. Og at vi tør kigge ind i fremtiden og derudfra formulere nogle overbevisende bud på fremtidens problemer. Vi skal med andre ord tilbage til fremtiden med Socialdemokratiet. Jeg er ligesom de fleste andre socialdemokrater meget bredt politisk interesseret. Derfor er det langt fra nogen nem opgave at vælge de vigtigste temaer ud for en fremtidig og tidssvarende socialdemokratisk politik, men jeg har her kastet mig ud i at gøre forsøget: * Ingen velfærdsstat uden skat. * Uddannelse, arbejde og fritidsliv til alle. * Konsekvent tolerance - et opgør med tidens udlændingedebat DE fleste af os vil gerne slippe billigere i skat. Men de færreste af os vil reducere velfærdsstaten. Faktisk synes mange af vi danskere, at kommunen, amtet og staten burde levere en bedre service. Det er et dilemma, der har plaget dansk politik i mange år. Smarte spinddoktorer i de borgerlige partier forsøger hver dag at bilde os ind, at vi godt kan spare i skat og sætte prisen ned på cigaretter og spiritus, uden at vi får en dårligere service. Selvfølgelig er der da også stadig steder i velfærdsstaten, hvor der kan rationaliseres og effektiviseres, så vi kan få mere for de samme penge. Men når det er slået fast, er det altså et af de største fupnumre i dansk politik, når de nuværende regeringspartier lover at opretholde det høje velfærdsniveau i Danmark samtidigt med, at skatterne skal ned. Den vurdering har vi i øvrigt også vismændenes ord for. VI socialdemokrater skal fortsat arbejde for et velfærdssamfund med gode uddannelser til alle med garanti for god og udviklende børnepasning, med førsteklasses hospitaler uden venteliste og ikke mindst med anstændig service og kærlig omsorg til vore ældre medborgere. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi vil frådse og solde skatteydernes penge op. Som skatteydere skal vi selvfølgelig også stille krav om at få mest muligt for vore penge. Derfor skal vi holde et våget øje med den offentlige sektor. Men vi skal have stor tillid til de offentligt ansatte. Vi skal ikke ligesom regeringspartierne mistænke de offentligt ansatte for at dovne og snige sig uden om arbejdet. Til gengæld skal vi heller ikke være de beton-hoveder, vi beskyldes for at være, når det gælder nye måder at løse opgaverne på. Er det fornuftigt at benytte et privat firma til at løse opgaver for det offentlige, er vi ikke religiøse modstandere. Og vil Kræftens Bekæmpelse, Ældresagen, en sportsklub eller andre foreninger mobilisere og organisere hjælpekorps af frivillige, der kan yde en indsats på hospitaler, plejehjem, på skolerne eller hos ældre i private hjem, så skal vi også hilse det velkommen. Ikke for at spare penge, men fordi det er sundt for et samfund med en kultur for at hjælpe hinanden. HVAD angår det samlede skattetryk, skal vi socialdemokrater ikke konkurrere med de borgerlige om sænkning af skatterne. De fleste eksperter og selv regeringens egne vismænd påpeger, at det er helt urealistisk og økonomisk uansvarligt med skattesænkninger. Vi skal derimod arbejde for at neddrosle skatten på arbejde, og så finde pengene ved at afgiftspålægge og beskatte andre steder. Ligesom vi skal arbejde hårdt for at gøre skattesystemet mere gennemskueligt og forståeligt, så alle kan gennemskue selvangivelsen. Men grundlæggende skal vi fortsat stå ved, at det koster penge at have en velfærdsstat. Derfor budskabet: Ingen velfærdsstat uden skat. I 1980'ERNE grinede vi alle meget af Jacob Haugaards bemærkning om, at hvis arbejde var sundt, så giv det til de syge. Dengang var arbejdsløsheden et betydeligt problem i Danmark. Det var, inden Socialdemokratiet gennem 1990erne satte gang i beskæftigelsen og faktisk løste store dele af arbejdsløshedsproblemet. I dag er arbejdsløsheden igen ved at blive et problem. Anders Fogh og hans borgerlige regering har på bare et år sat optimismen i dansk økonomi i stå. Og arbejdsløsheden stiger med galopperende hast; specielt for modne borgere sidst i arbejdslivet og yngre mennesker med længere uddannelser. Der er derfor behov for, at Socialdemokratiet igen spiller sig på banen med forslag til at løse arbejdsløshedsproblemerne. Sagen er nemlig den, at arbejde om ikke er sundt, så i hvert fald kan være usundt, for dem, der ikke har det. Økonomiske problemer, depression og anden sygdom følger alt for ofte i kølvandet på arbejdsløshed. Endvidere er arbejdsløshed heller ikke ligefrem et økonomisk sundhedstegn for et samfund. DET er spild af gode kræfter, når et samfund ikke kan tilbyde arbejde til alle arbejdsduelige medborgere. Omvendt er for meget arbejde også usundt. Det ser vi i disse år uhyggelige eksempler på, når karrieremennesker efter flere års hårdt arbejde og stress går ned med flaget. Derfor har vi mennesker en forpligtelse over for hinanden til at dele det arbejde, der er. Det har derfor altid været god Socialdemokratisk politik at sikre, at vi deles om de arbejdsopgaver der er og at flest muligt kommer i arbejde. Ligesom vi gennem uddannelse og aktivering har prøvet at kvalificere arbejdsløse til at varetage nye og anderledes arbejdsfunktioner, end dem de er vant til. Fremover bliver denne form for arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik endnu vigtigere, end det har været før. DET nytter altså ikke, når den borgerlige regering skærer ned på uddannelsesindsatsen. Og det er decideret asocialt, når regeringen specielt går efter AMU og VUC uddannelserne, der netop henvender sig til voksne, der søger at opkvalificere sig. Uddannelse skal selvfølgelig have topprioritet i et moderne samfund. Både arbejds- og samfundslivet stiller stadig større krav til borgernes videns- og handlekompetencer. Endvidere bør der fremover sikres langt bedre mulighed for, at lønmodtagere kan uddanne sig, mens de passer deres arbejde og forsøger familien. Samtidigt bør der sikres bedre mulighed for, at f.eks. børnefamilier i perioder kan få deltidsorlov, så der bliver mere tid til at være sammen. Her tror jeg slet og ret, at arbejdsgiverne skal forpligtes til at give deres medarbejdere langt bedre vilkår. I Årevis har der været usikkerhed om Socialdemokratiets linie i udlændingespørgsmålet. Det må høre op nu. Befolkningen har krav på at høre klar tale. Derfor vil jeg gerne her lancere vendingen Konsekvent Tolerance. Det betyder kort fortalt, at vi tolererer anderledes tænkende, mens vi nægter at finde os i folk - danskere som udlændinge - der er intolerante og undertrykkende over for andre. Socialdemokratiet er og bliver partiet for alle, der kan tænke på andre end sig selv. Det gælder selvfølgelig også, når det handler om tredjeverdenslandene, som vi meget gerne hjælper med ulandsbistand, og når det handler om flygtninge, der kommer hertil, fordi de er forfulgt. Socialdemokratiet skal derfor vedblive med at være garant for en tolerant og human udlændingepolitik. Jeg er helt enig med tidligere minister Knud Heinesen, når han siger: "En indvandrefjendsk retorik skal man i hvert fald fra socialdemokratisk side holde sig fra. Der har været eksempler på det, og det er i strid med det socialdemokratiske menneskesyn. Det er ødelæggende for det socialdemokratiske image." MEN når det er sagt, er der altså intet indvandrefjendsk i at sige fra over for intolerante kulturer. Socialdemokratisk udlændingepolitik skal derfor bygge på følgende: Danmark skal fortsat overholde FN-resolutionerne og tage sin del af flygtningene. Men når mennesker udefra kommer her til, også dem der er familiesammenført mm., skal de overholde vore danske spilleregler. Det vil sige al dansk lovgivning, ikke mindst Danmarks Riges Grundlov, der indeholder ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed, men så sandelig også ligestillingen mellem kønnene. Kulturer eller familier, der selv er intolerante og racistiske, der opdrager deres sønner til vold, omskærer deres døtre og tvinger deres børn til at gifte sig efter middelalderlige principper skal bekæmpes i demokratiets og grundlovens navn. Er disse mennesker ikke selv kommet til oplysningstiden, må vi sikre, at oplysningstiden kommer til dem. Derfor bruger jeg vendingen konsekvent tolerance for at sikre mere klarhed og konsekvens i Socialdemokratiets udlændingepolitik. JEG håber inderligt, at disse tre overordnede temaer kan bidrage til den helt nødvendige diskussion af, hvordan socialdemokraterne kommer tilbage til fremtiden. Rasmus Prehn, Reberbansgade 52, Aalborg, er byrådsmedlem (S). E-mail: rp-byraad@aalborg.dk.