Tilbage til naturen

Limfjorden har gennem mange år været genstand for en intens opmærksomhed fra de daværende Limfjords-amter. Det har medført en minutiøs kortlægning af fjordens problemer. Samtidig ligger det også helt klart, hvad der skal til, når det handler om bæredygtighed og økologisk balance for Limfjorden.

I Michael Rothensborgs bog ¿I strid med naturen¿ citeres Professor Mogens Henze fra DTU: ¿Svineproduktionen er den største synder i forureningen af naturen, derefter kommer de andre husdyr, kunstgødningen og pesticider. Resten af kilderne er forsvindende små i sammenligning¿. Den endelige løsning for en stor del af Limfjordens problemer er derfor en betragtelig reduktion af husdyrholdet i Limfjordens opland. Vi kunne begynde med at gøre som Holland, der i slutningen af 1990¿erne reducerede svineproduktionen med en tredjedel. Uberørte forhold vil for Limfjordens vedkommende bl.a. sige udledning af 2750 ton kvælstof og 150 ton fosfor om året fra naturlige kilder. Når udledningen i disse år ligger på omkring 16.000 ton kvælstof og 350 ton fosfor, bør alle kunne se, at der er behov for en meget stor indsats frem mod 2015. Et sårbart farvand som Limfjorden skal betragtes som en hel organisme, der kræver helhedsløsninger, så der ikke lokalt bliver svækket på miljøkravene. Der transporteres årligt 2.500.000 kubikmeter ferskvand ud i fjorden fra en sjettedel af Danmarks areal, som rummer en femtedel af landbrugsjorden. Limfjorden er præget af manglende bæredygtighed og ubalance. Forår og sommer er præget af algeopblomstring, som bortskygger ålegræsset. Når algerne dør og falder til bunden medgår der store mængder ilt til forrådnelsen. Resultatet er at fjordens planter, dyr og fisk dør. Tidligere tiders mange fjordfiskere er forsvundet. Der er så få fladfisk, ål og torsk tilbage, at det ikke kan betale sig af fiske efter dem. Den mængde kvælstof, som årligt udledes til Limfjorden svarer til kvælstofmængden i urenset spildevand fra 3,6 mio. mennesker. Det kan Limfjorden og naturen i det hele taget ikke holde til. For 100 år siden blev der årligt landet en mio. kg rødspætter fra Limfjorden - i 2000 kun 600 kg. For 100 år siden var der registreret over 3000 erhvervs- og deltidsfiskere omkring Limfjorden. I dag findes der kun muslingefiskere. Limfjorden modtager årligt 120 kg kvælstof pr. hektar fjord. Det svarer til, hvad en godt gødsket kornmark får tilført. Vi har siden 1970¿erne vidst, at der skal sættes drastisk ind overfor landbrugets tab af kvælstof og fosfor, hvis Limfjorden permanent skal få det bedre. Husdyr er skyld i 70 pct. af al kvælstof og 30 pct. af fosfor, som ledes ud i Limfjorden. Overbelastning af næringsstoffer er kun ét af Limfjordens problemer. Muslingeskrab med tonstunge redskaber i en meget stor del af fjorden er ligeledes et stort problem, som bør løses. Marienbiolog Peter Blanner har sagt: Limfjordens natur er af international betydning og omkring to tredjedele af farvandet er beskyttet af EU¿s habitatsdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv. Det betyder, at Danmark som nation har skrevet under på, at vi vil beskytte de varierede naturværdier i de udpegede fjordområde til gavn for bundens dyr, planter og fisk og for fugle, der er afhængig af fjordnaturens balance. Men beskyttelse er umulig og reelt intet værd på grund af de skrabende redskaber i muslingefiskeriet. 80 pct. af alle søer og ca. 50 pct. af vandløbene indeholder for meget næring. Kun en tredjedel af den kvælstof, som landmanden spreder på sine marker bliver optaget af planter og husdyr. Resten forsvinder steder hen, hvor det ikke er tilsigtet, bl. a. til Limfjorden. Husdyrholdet skal bringes betragteligt ned, som tidligere beskrevet har Holland nedbragt sin svineproduktion med en tredjedel. Østrig har udpeget mere end 80 pct. af deres landbrugsjord til ekstensiv drift med udstrakt hensyntagen til naturen. Det er kun et spørgsmål om viljen og evnen til at tage de nødvendige beslutninger, hvis Limfjorden skal tilbage til naturen. [ Laurits Krog, Havbakken 7, Hou, er formand for Danmarks Naturfrednings- forening Aalborg.