Film

Tilbage til rødderne

Michael Valentins debatbog "Bare det holder min tid ud". handler om det evigt tilbagevendende debatemne: Har fagbevægelsen i Danmark en fremtid eller ej - er alt udsolgt? På 87 sider berører han stort set alt, hvad der relaterer til fagbevægelsen. Bogen starter med en tankevækkende sammenligning af udviklingen i filmindustrien og i fagbevægelsen. Begge er blevet modne, har fået megen teknologi, et dyrt apparat og vildtvoksende tilføjelser til det oprindelige. Michael foreslår, at vi ligesom de unge filmproducenter finder tilbage til rødderne og får lavet et sæt dogmeregler for fagligt arbejde. I bogens første kapitel beskriver Michael arbejdernes kamp for mere end 100 år siden, da man sammen kunne slås om bl.a. den daglige arbejdstid, solidariske lønkrav, ret til ferie m.v. Arbejderne kan sagtens forstå det fornuftige i, at sammenhold og solidaritet bevirker, at man kan løfte i flok og derfor ikke er så sårbar i forhold til arbejdsgiverne. Debattøren konkluderer, at sammenblandingen af de politiske og faglige kræfter skabte en arbejderklasse, hvor bevægelsens forskellige forgreninger sørgede for individet. Kort sagt udfordringerne og mulighederne for overlevelse blev selvfølgeligheder, og faglig blev arbejderne lullet i søvn. Hvis dansk fagbevægelse skal have en fremtid, skal de forskellige former for partistøtte ophøre, og i stedet skal Folketinget vedtage en lov, der forbyder politiske partier at modtage tilskud, mod at samfundet overtager en del af omkostningerne ved at have et demokrati. I modsætning til fagforeningerne har patientforeninger ifølge bogen succes, fordi de har en ydre fjende - en sygdom - mens fagbevægelsens medlemmer ikke længere ifølge forfatteren har nogen fælles ydre fjende. I bogen foreslås, at alle forbund i Danmark sluttes sammen - med én fælles fagforening i ét fælles fagforeningshus i hver by. Bogen omtaler "Lagkagedemokratiet" og nedgør det lagdelte, repræsentative demokrati. Måske mere end rimeligt er. Vel kan nogle kongresser set udefra ligne "klappe-kage-fester", men der findes også reelle beslutningsprocesser. Kongresbeslutninger træffes jo ikke på en uge. Man drøfter forslag til nye tiltag og ledelsesforhold på klubgeneralforsamlingerne ude på den enkelte virksomhed. Debatten fortsætter i de lokale afdelinger og bæres videre til en hovedbestyrelse, der har ansvaret for kongressens tilrettelæggelse og de forslag, der skal behandles. Bortset fra, at jeg har lidt mere tillid til det repræsentative demokrati, kan vi ikke blive uenige om, at vi skal gøre alt, hvad der er muligt for at få medlemmerne til at deltage endnu mere i beslutningsprocesserne Og selvfølgelig skal fagbevægelsen være opmærksom på de mange nye muligheder i forbindelse med kommunikationen ud til medlemmerne, men uanset hvor meget man kommunikerer skriftligt eller elektronisk, så kan intet afløse den direkte kontakt til medlemmerne. Moderne mennesker vil have "Valuta for pengene". Derfor skal vi blive dygtigere til at udføre serviceopgaverne og hvad vi skal tage os af og hvad vi måske skal holde os fra. Michael Valentin mener, at fagbevægelsens samlede kommunikationsbudget, som han har opgjort til ca. 500 mio kr. pr. år, er så stort, at vi kunne have fået SiD-tidligere forbundsformand Hardy Hansen valgt til præsident i USA for de samme penge. Jeg tror, at forfatteren overvurderer fagbevægelsens formåen i forhold til modspillet fra den samlede borgerlige fløj bl.a. aviser, ugeblade, tv, radio, reklamer, spindoktorer m.v. Valentin har givet udtryk for mange betragtninger og fremsynethed, men alligevel opfatter mange bogen som et angreb på den danske fagbevægelse. Måske kan vi også se en eller anden forbindelse imellem Michaels budskab og LO-kongressen, hvor LO besluttede at stoppe tilskuddet til Socialdemokratiet. Tiden vil vise, om de manglende bevillinger bevirker, at partiet finder sine rødder i forhold til arbejdernes krav og ønsker. Specialarbejderforbundets Bygningsarbejdere har på deres årlige Landsbranchemøde i Århus 24.-25. maj sat Michael Valentin på programmet for at man kan få drøftet de holdninger og påstande, som bogen givet udtryk for. Jeg tror, at Valentin i kraft af holdninger og meningers mod har sat gang i en proces, der på sigt måske vil bevirke en holdningsændring i forhold til, at fagbevægelsen finder sine rødder. Alene de syv "Dogmeregler for fagforeningsarbejde" giver stof til eftertanke! Bogen kan varmt anbefales. Også selv om man ikke har hverken faglige eller politiske tillidsposter Finn Børge Jensen er afdelingsformand for SiD A&B/GLS, Søndergade 62, Aalborg. E-mail: fbj@sid.dk