Tilbage til Sulsted

roman Bent Vinn Nielsen: "Labyrintbyen" Labyrintbyen" er en bog om et skravl, der vender tilbage til barndomsbyen Lustrup (læs Sulsted) og oplever, hvor forandret alt er. Men stadig omslutter Vendsyssels barske vejr den verden, han fra sin barndom er så fortrolig med, og han må i slutningen af sin bog erkende: "Når noget først har været der, så forsvinder det ikke. Det forsvinder aldrig helt. Det kan blive væk i mange, mange år. Men pludselig en dag, så dukker det op igen." Om det, der dukker op, fortæller han, egentlig uden megen bevidst kunst, men i korte sætninger og et slentrende talesprog med bestandige modifikationer omkring tidspunkter. Vendelbo er han og vil ikke risikere at sige tingene alt for præcist, når der er tvivlsspørgsmål, selv om det ikke betyder noget, men han er dybt fortrolig med sit stof. Han ved fra sit eksil, at de bliver aldrig færdig med nogen ting deroppe. Faktisk har han et godt øje til dem: "Der er ikke noget der hedder medtrafikanter for en rigtig vendelbo. De er alle sammen modstandere." Han rammer med tung nævestyrke ud gennem skildringerne lige i synet på dem, han vil til livs, ikke fordi Vinn Nielsen fængsler ved sine skildringers dybde. Han er stærkere i deres klarhed, deres ydre prægnans – det gælder ikke mindst det store gennemgående portræt af rigmanden og umuliussen Hans Henrik Bodilsen, som er vegeterende konsulent uden portefølje i det nedarvede møbelfirma, som driftigt drives af hans dygtige bror. Hans skæbne er at være glemt meget hurtig i den lille by, men hans datter, den kraftige, ret umulige skuespillerinde Pernille, lever et heftigt seksualliv i det gamle ledvogterhus med kommunisten Herluf Langeskov Overby, der ender som estimeret kommentator på Weekendavisen. I dette lille miljø bliver små begivenheder store: en lastbil kiler sig fast mellem Brugsen og Forsamlingshuset. En ung tysker er med, og han går på toilettet i Brugsen med svare følger, mens man med det lukkede miljøs sunde skepsis iagttager chaufføren, der til sidst får sin sag for hos de erotikhungrende røverjomfruer i Ørnedalen. Tre afsnit, indstik kalder Vinn Nielsen dem, er sat på gulnede blade. De udgiver sig for en slags forskningsmateriale, og de afsluttende kildeangivelser indeholder afgrundsdyb ironi. Selv om der er kraftige udfald mod hjemegnen, er det umuligt ikke at beundre det varme hjerte, de klare øjne og den kraft, der har skabt bogen. Jens Hennebergkultur@nordjyske.dk Bent Vinn Nielsen: „Labyrintbyen". 144 sider, 199 kr. Athene. Udkommer i dag.