EMNER

Tilbage til træningslokalet

Det var ikke lige overbevisende, da Thisted Dagblads udsendte prøvede trial cyklen.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Per Stentolt på 6 år fra Thisted var blandt de yngste deltagere, der prøvede sporten.

Øvelse gør mester. Det måtte flere ivrige prøvelystne folk - herunder Thisteds Dagblads udsendte - erkende, da der i forbindelse med cykel trial-opvisningen var mulighed for at prøve kræfter med balancecyklerne. Som mange andre sportsgrene ser det nemt ud, når man står på sidelinjen og tænker: "Det kan jeg da også gøre." Men når man så kommer op på cyklen, ryger selvtilliden hurtigt en tur i skraldespanden, og tankerne går mere i retning af: "Hvorfor gør cyklen dog ikke, som jeg vil?" Mangler en sæde Der var bred enighed blandt dem, der prøvede, at det var en sjov, men rigtig svær sport at prøve. I modsætning til almindelig cykelsport, er det benene og armene, der bærer hele kroppen, og man kom hurtigt til at mangle et sæde at sætte sig på, når man havde hoppet rundt en par gange. For udenforstående kan det bedst beskrives som, hvis man lige på sin cykel har forceret en høj bakke i højt tempo, og man så vil sætte sig ned i sædet. Forstil dig så, at det ikke er en mulighed, for sædet er der slet ikke. Folk vil prøve igen Mens Thisted Dagblads udsendte nok holder sig på kontorstolen i fremtiden, så var der mere optimisme at spore blandt de andre, der prøvede cykel trial denne dag. - Det var rigtig svært, men også meget sjovt. Jeg var lidt bange for at vælte af i starten, men det gik over, fortæller 10-årige Lasse Mortensen fra Hørdum og tilføjer: - Jeg kunne godt finde på at gøre det igen.

Forsiden