Tilbageholdenhed blandt de ældre i Sindal Kommune

Ældreforhold 4. september 2002 08:00

Fra årsskiftet skal de ældre have mulighed for at vælge privat leverandør, når det gælder eksempelvis den personlige pleje og rengøring, som ellers foretages af hjemmeplejen. Det kræver dog, at der rent faktisk er en privat leverandør, der melder sig som udbyder. Den private leverandør skal leve op til kommunerns kvalitetsstandarder, og arbejdet skal udføres til en fast pris, der svarer til den kommunale udgift, så der ikke bliver priskonkurrence. I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse til hjemmehjælpsbrugerne i Sindal Kommune har 13 procent af de, som har svaret, tilkendegivet, at de helt eller delvist ville vælge et privat firma, hvis de fik muligheden - den primære årsag er, at de føler, at opgaverne i dag løses af for mange forskellige hjemmehjælpere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...