Tilbagelænet mesterskab

"In Session"

Tilbagelænet, men også spændstigt og elastisk spillet, klassisk guitarblues. Coverforside
Musik 21. december 2010 05:00

Skal du kun købe en bluesplade i år, vil det ikke være noget dårligt valg at gå efter den her. Den stilskabende guitarist Albert King (1923-1992) var kendt for sin afslappede og samtidig spændstig blues. Han var venstrehåndet og inspirerede en hel flok af de guitarister og musikere som senere selv blev store stjerner. Navne som Eric Clapton, Jimi Hendrix og selvfølgelig Stevie Ray Vaughan. Den sidste døde kun 46 år gammel efter et helikopterstyrt i august 1990 og her høres de to i et flot repertoire, indspillet i 1983, med tilhørende dvd, hvor det både er muligt at høre Kings eget storhit "Born under a bad sign" og Stevie Rays egen "Pride and Joy" Den sidste går i gang som et skrumlende, sejttrækkende traktor: Du ved en af de store, hvis hjul rækker op over taget på din egen bil. Bas og trommer holder tempoet sejt som gennemtygget tyggegummi og ind imellem er det, som om det ruller baglæns, mens guitarer taler, synger og skriger. Det er tilbagelænet bluesmesterskab og guf for alle os, der er til klassisk, elektrisk blues. Og småsnakken mellem numrene er også guf for bluesnørder Bent Stenbakken bent.stenbakken@nordjyske.dk Albert King with Stevie Ray Vaughan: "In Session" Concorde/Universal Music

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...