Tilbud bør udvides

Verdens hospice dagen fejres i dag over hele verden for at styrke hospice tanken og lindrende omsorg. Men hvad er et hospice egentlig?

EMNER 9. oktober 2006 20:46

Et hospice er et sted med ro og omsorg. Med stor faglighed. Med dedikerede læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger, præster, psykologer, socialrådgivere og mange andre dygtige fagpersoner. Og så er der frivillige, som kan varetage mange forskellige opgaver – både på hospice og i patienternes hjem. At komme ind på et hospice ... er som at komme ind i en helt anden verden. Her står tiden stille. Her er der ikke forstyrrende stuegang og masser af apparater, der tikker, bobler og larmer. Her er der ikke et bestemt dagsskema, der skal følges for alle. På et hospice drejer det sig om smertelindring eller palliativ pleje. Masser af kærlig omsorg og ro. De daglige gøremål lægges til rette efter beboerens ønsker og behov. Hvis solen skinner, og den syge gerne vil ud i solen, ja, så kan sengen jo passende rulles ud i haven. Og den syge kan endnu engang i fulde drag nyde solen. Vinden. Duftene. De mange smukke farver i blomster og buske. Årstiden. Og har den syge behov for at snakke, er der mennesker, der har tid til at lytte. Og holde i hånd, hvis der er behov for det. Alt foregår på den syges præmisser. Man respekterer vedkommendes ønsker og hjælper på de måder og områder, som han eller hun ønsker det, både individuelt og kulturelt. Alt gøres for at gøre de sidste dage i dette medmenneskes liv så afslappede, så fyldte af gode oplevelser, så fyldte af liv som muligt. Det drejer sig ikke om at hjælpe nogen med at dø, men om at hjælpe en meget syg person med at leve så godt som muligt med sin alvorlige sygdom. Det drejer sig om aktiv livshjælp. Det drejer sig om at se den alvorligt syge som et levende menneske, ikke som en døende patient. Og de pårørende, ja, også dem er der plads til. Både fysisk og psykisk. De må være der nat og dag. Også de får omsorg. Også de kan blive holdt i hånd og få en snak med fagpersoner eller frivillige – alt efter ønske og behov. . Eller de kan få hjælp til at snakke med deres syge slægtning. Vores egen Ghita Nørby, som er kgl. skuespiller og protektor for Hospice Forum Danmark, har til bladet Helse udtalt, at: ”Der findes ingen smukkere måde at sige farvel på, til én man elsker. Og min bror var en meget elsket mand. Da han døde, spurgte de os hvad han bedst kunne lide at have på af sit tøj, for det skulle han ligge i. De sang ham videre, sammen med os, men ikke på en alvorstung måde. Om man er religiøs eller ej, så var sangen dejlig. Den løftede sorgen og os, selv om vi fik lov til at være kede af det. Jeg oplevede det, som om sygeplejerskerne afspændte alle situationerne for os.” Verdens første hospice blev etableret i England for ca. 100 år siden af Dame Cicely Saunders. I Danmark fik vi det første hospice i 1992. Det blev etableret på Skt. Lukas Stiftelsen i København. Indtil for få år siden havde vi stadig kun 50-60 hospicepladser i Danmark, og det var langt fra nok. 6 ud af 7 alvorligt syge, som ønskede at tilbringe den sidste tid af deres liv på et hospice, blev afvist. Det var tragisk. Det var skrækkeligt. Både for de syge. For de pårørende. Men også for de hospice ledere, der var nødt til at sige nej. Efter at den nye hospicelov trådte i kraft i 2005, er der kommet gang i byggeriet, og en lang række hospice pladser er under opførelse i Danmark. Det glæder mig utroligt meget, også fordi jeg sammen med andre har kæmpet i flere år for denne hospicelov. Det glæder os i Hospice Forum Danmark at se de smukke hospicer, der dukker op rundt omkring. Men vi har stadig ikke pladser nok. Derfor må vi i dag og fremover fortsat udholdende arbejde for, at hospice og palliativ pleje skal være et tilbud for alle alvorligt syge og døende i Danmark. Enhver bør selv kunne vælge, hvor man vil tilbringe de sidste dage af ens liv. Uanset om man er rig eller fattig. Uanset hvor i landet man bor.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...