Tilbud om psykisk sundhedstjek

Brønderslev 1. oktober 2006 06:00

BRØNDERSLEV: Psykolog Bjørn Danielsen har i samarbejde med Klub NORDJYSKE arrangeret en foredragsaften på Nordjyllands Idrætshøjskole tirsdag 3. oktober. Formålet er at tilbyde deltagerne et psykisk sundhedstjek. Det er kendt at mange fysiske sygdomme har en psykisk baggrund. Ved hjælp af en række spørgsmål laver den enkelte deltager sin sundhedsprofil. Bjørn Danielsen forklarer, hvordan sundhedsprofilen tolkes, og endelig bliver der givet råd og vejledning i tilstande som angst, depression og stress. Bjørn Danielsen er privatpraktiserende psykolog med klinikker i Frederikshavn og Sindal. Han har virket som psykolog i over 30 år. Han holder en del foredrag især om stress, som han de sidste ti år har specialiseret sig i. Det koster 150 kroner at deltage - for NORDJYSKES faste abonnenter koster det 100 kroner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...