Tilbud på skole er i hus

Kommunen skal nu til at udvælge det bedste projekt for den fremtidige skole

Den gamle skole vil snart blive erstattet af en ny moderne til en pris af 150 millioner kroner.Arkivfoto: Søren Schnoor

Den gamle skole vil snart blive erstattet af en ny moderne til en pris af 150 millioner kroner.Arkivfoto: Søren Schnoor

AABYBRO:Jammerbugt Kommune modtog fredag tilbud fra MT Højgaard, Sjælsø og NCC, der alle har budt ind på opgaven med ny skole i Aabybro. Alle projekter ligger inden for rammen på 150 millioner kroner, der bl.a. omfatter bygninger, grønne områder, legeplads og inventar.

Nu forestår en bedømmelsesproces, hvor et udvalg bestående af repræsentanter fra skolen, kommunalbestyrelsen og administrationen samt to uvildige fagdommere skal bedømme de indkomne projekter. Denne bedømmelse forløber i april. Herefter skal bedømmelsesudvalgets anbefaling behandles i de politiske udvalg i maj. Kontrakten ventes at blive underskrevet 14. juni med det vindende konsortium.

Hvem der løber med æren vil blive afgjort af, hvem der præsenterer det bedste samlede projekt. Det handler nemlig ikke alene om, hvem der bygger billigst og bedst, men også hvem der kan drive skolen mest rentabelt over en periode på 25 år. Byggeriet skal stå færdigt 15. juni 2015, og derefter skal vinderen drive skolen frem til 2040. Så vil driften overgå til Jammerbugt Kommune.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.