Skolevæsen

Tilbud til psykisk syge gode nok?

FORSTÅELSE:Som ansat i socialpsykiatrien bliver jeg ofte mødt med mangel på forståelse for, hvad det vil sige at være psykisk syg. Nå, du arbejder med dem fra Hammer Bakker, lyder det stadigt, når talen kommer ind på mit arbejdsområde, men det at være psykisk og fysisk udviklingshæmmet (åndssvag) har ikke noget med det at være psykisk syg (sindssyg) at gøre. Hvor den udviklingshæmmede i forskellige grader har et reduceret intellekt, gælder det for de psykisk syge, når det drejer sig om intellekt, at de har en intelligens svarende til den raske del af befolkningen. Denne manglende forståelse er i høj grad medvirkende til, at mange psykisk syge fastholdes i oplevelsen af at være syg, og at det ikke nytter noget. Der er et stort behov for, at viden om psykiatri på individniveau udbredes, og at normalbegreberne dermed udvides, så man som psykisk syg accepteres som den person, man er, og respekteres for det liv, man må leve som følge af sin sygdom. Kun derved kan man som psykisk syg få del i oplevelsen af at være rask trods måske livslang medicinering, nøjagtigt som f.eks. mennesker med sukkersyge hele livet må behandles med insulin. Billedligt kan jeg bedst beskrive befolkningens uvidenhed om psykisk syge med politikere og vælgere på højrefløjen og deres manglende viden om flygtninge og indvandrere og deraf følgende angst for og manglende accept af disse. 30.4. deltog jeg i et offentligt informations- og paneldebatmøde på Aalborg Psykiatriske Sygehus om: "Hvad gør jeg efter kl. 16". Den sociale skadestue, den psykiatriske skadestue, nattjenesten og jeg selv som repræsentant for akutboligerne på Skalborglund udgjorde panelet, og efter information blev der åbnet for debat. Der var megen interesse for, om de forskellige tilbud er anonyme, hvilket for flere er begrundet i frygten for registrering i de traditionelle tilbud her tænkt på Psykiatrisk sygehus. Også her er der en snert af, at man ikke vil stå frem som psykisk syg og møde den afvisning og manglende forståelse fra andre. Mødeleder Jørgen Skyttehus spurgte til sidst i bedste Højlund-stil: "Nu har I præsenteret jeres tilbud og berømmet disse og givet ros til jeres indbyrdes samarbejde, og så må jeg spørge: Er det så godt nok?" Der blev stille i panelet! Indtil vi hver især fremkom med et bud. Det gav stof til eftertanke, for er det godt nok? Bredden af de fire tilbud og funktionerne er et godt tilbud til voksne psykisk syge, der har behov for hjælp efter kl. 16 og på søn- og helligdage. Men er indholdet godt nok? Er det godt nok, at såvel hospitals- som socialpsykiatrien endnu ikke er kommet særligt langt med at sikre patienter brugere reel indflydelse på deres behandling på sygehuset, på den støtte de får i socialpsykiatrien? Det er ikke godt nok og minder noget i sit væsen om den manglende accept af det enkelte individ som han/hun er som beskrevet tidligere, men nu hos professionelle støttepersoner. Når der arbejdes på at fremme brugernes medbestemmelse af egen tilværelse og egen indflydelse på tilbud, mødes dette ofte af en modstand hos flere medarbejdere med forskellige argumenter. Nu må vi ikke glemme, at de jo også er syge! Det må jo ikke udarte sig til et tag-selv-bord og med frit valg på alle hylder. Vi bliver også nødt til at værne om fagligheden, ellers behøvede vi jo ikke at uddanne os. Ingen af disse argumenter holder. For at fremme helbredelsen hos den psykisk syge, er det vigtigt, at vi i socialpsykiatrien møder ham/hende som hel person. Vi må lytte til brugerens ønsker og behov, som de udtrykkes, og vi må komme disse ønsker og behov i møde så langt ingen faglige overvejelser hindrer dette. Det er vigtigt at tage brugeren aktivt med i deres ønske og behovs tilfredsstillelse og derved støtte oplevelsen af at være rask. Derved bliver det ikke noget tag-selv-bord med frit valg, men et samarbejde på et ligeværdigt niveau mellem en person, der har et behov for støtte, og en person, der har en faglig og personlig baggrund at yde den støtte udfra. Fagligheden har ingen værdi, når den anvendes som en mur, der hindrer brugerne i reel indflydelse på tilbud, f.eks. reel indflydelse på hvem, der ansættes i tilbudet og ikke mindst en reel mulighed for at kunne vælge den person i tilbudet, man ønsker som nærmeste støtteperson (kontaktperson). Det gælder for den indflydelse, som det gælder for medarbejderne, at nogle formelle og praktiske krav skal være opfyldt. Fagligheden har først en værdi, når den sættes på prøve i et reelt ligeværdigt samarbejde mellem bruger og medarbejder. I dette samarbejde vil begge parters personligheder blive inddraget, og ønsker og behov vurderes og drøftes på en faglig og personlig baggrund. Det er i det samarbejde, at fagligheden har værdi og udvikles og personlighederne styrkes. Bredde og sammensætning af tilbud er godt nok, men der er et stykke udviklingsarbejde med indholdet i tilbuddene, der endnu ikke er godt nok.