Tilfreds Pellegrini: United skabte ingen chancer

Manchester City-manager Manuel Pellegrini er især tilfreds med holdets forsvarsindsats i 3-0-sejr over United.

Manchester City holdt sig med helt fremme i den engelske titelkamp, da holdet tirsdag slog Manchester United med 3-0 på Old Trafford.

Manager Manuel Pellegrini er godt tilfreds med præstationen. Især at det lykkedes at holde modstanderne fra at score.

- Vi lavede tre mål og havde derudover tre-fire gode chancer for at score.

- Jeg kan ikke huske, at Manchester United havde nogen målchancer, siger Manuel Pellegrini til Sky Sports.

- Det er meget vigtigt for mig, at vi holder målet rent. Vi vidste i forvejen, at vi kan score mange mål. Vi var meget kompakte og arbejdede godt både i angrebet og i forsvaret, siger City-manageren.

- Vi er et hold, som er i en god balance lige nu, tilføjer han.

Angriberen Edin Dzeko scorede to gange i den flotte sejr. Det første mål faldt efter bare 42 sekunder, mens bosnieren øgede til 2-0 efter pausen.

- Det var en utrolig kamp lige fra første til sidste minut.

- Vi ville forsøge at spille vores spil fra start, sætte et højt pres og score hurtigt, hvilket vi også gjorde, siger Dzeko.

Manchester City indtager andenpladsen i Premier League - tre point efter topholdet fra Chelsea. City har spillet to kampe færre.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst