Håndbold

Tilfreds trods få point

Mors-Thy Håndbold har leveret godt, men tabt til tophold. I aften gælder det Skjern

Jonas Porup og holdkammeraterne skal i aften op mod Skjern.Foto: Bo Lehm
Jonas Porup og holdkammeraterne skal i aften op mod Skjern.Foto: Bo Lehm

THISTED: Blot to point har Mors-Thys håndboldherrer sat ind på kontoen i sæsonens første fem kampe.

Men trods den magre høst har holdet præsteret godt. Det mener bagspilleren Jonas Porup.

- Vi har spillet godt i alle kampe - og også ført dem alle et stykke ind i anden halvleg. Dér har vi så desværre lavet en del fejl, der har kostet os mange point. Vi er et ungt hold og betaler dyre lærepenge for tiden. Men jeg tror, at sejrene nok skal komme, siger Jonas Porup, der også peger på, at holdet i sæsonens indledning har mødt formodede tophold som KIF Kolding København, Aalborg Håndbold, Team Tvis Holstebro og Aarhus Håndbold.

I aften venter endnu et storhold i form af Skjern Håndbold. Endda på udebane.

- De har landsholdsspillere på næsten alle pladser og er et klassehold. Men vi slog dem i sidste sæson, og det kan vi gøre igen. Vi skal spille vores eget spil og så undgå at lave fejl til sidst i kampen. Lykkes vi med det, tror jeg, vi kan overraske, siger Jonas Porup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden