Tilfredse gav genvalg til alle

Mou 11. marts 2007 05:00

STORVORDE: Knap 60 af Tirsdagsklubbens medlemmer mødte frem til generalforsamlingen og udtrykte deres tilfredshed med lutter genvalg. Birthe Sthyr fortsætter som formand, Margit Christensen som næstformand, Doris Westersøe som kasserer og Bent Larsen som sekretær. De tre andre i bestyrelsen er Bjarne Jensen, Lissy Willumsen og Kaj Johansen. Leo Christensen og Sonja Jensen er suppleanter. På den måde blev årsmødet i Storvorde Aktivitetscenter en kortvarig affære, og der blev levnet masser af tid til de spillelystne, som efter kaffeserveringen kastede sig over boccia, kort, pool og rummykub. Tirsdag eftermiddag får Tirsdagsklubben besøg af en sang- og musikgruppe fra Frelsens Hær. Tirsdag 20. marts kommer Hans Flou fra Mou til Storvorde for at vise en film fra Æbleø mord for Fyn. 27. marts er der tøjdemonstration og modeopvisning. brula

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...