Nyrup

Tilgivet

FEJL:Det er ikke korrekt, hvad Carl Frede Haugård hævder i sit indlæg "Politisk pubertetssludder", at Nyrup Rasmussen rev Fogh Rasmussens bog (bibel) i stykker på en socialdemokratisk kongres. Det var under en tv-debat mellem Nyrup og Fogh, og de hujende tilhørerer var repræsentanter fra VU. Endvidere glemmer CFH åbenbart, at det var Dansk Folkeparti, der første gang luftede tanken om at tilføre kommunerne en ekstra milliard. Et par små ukorrektheder, som man naturligvis tilgiver en noget alderstegen herre. Hans Jørgen Larsen Mølholtvej 61, 9330 Dronninglund