Lokalpolitik

Tillad valgplakater i lygtepæle

VALGKAMP:Det er synd og skam at valgplakaterne her i Aalborg kun må opsættes på autoriserede stativer, hvor hvert parti kun har mulighed for at hænge én plakat. Det siger sig selv, at reglerne i Aalborg automatisk forhindrer mange kandidater i at gøre opmærksom på sig selv og deres mærkesager. Senest har vi jo hørt at formanden for valgkommissionen i Aalborg (borgmester Henning G Jensen) udtale sig om en kandidat fra partiet venstre der bruger de såkaldte plakatsøjler der bruges af spillesteder m.m. at disse venstreplakater skulle pilles ned. Men Henning G Jensen kør en tur ud af Kastetvej og se om ikke også der fra dit eget parti er fusket lidt med reglerne her vil du nemlig støder på en meget stor og endda oplyst plakat for en folketingskandidat fra netop liste A. Man ser jo alligevel mange plakater rundt omkring i byen. Anarkiet har alligevel indfundet sig rundt omkring i byen. Så i stedet for at unge medlemmer af diverse partiorganisationer skal snige rundt i ly af mørket og kapres om de få pladser, der findes, så lad os gøre det lovligt at sætte plakater op på træplader i byens lygtepæle. Jeg opfordrer derfor Aalborg Kommune og i særdeleshed den direkte ansvarlige for valgkommissionen til at tillade ophængning af valgplakater på træplader i byens lygtepæle. Lad os nu få god, gammeldags valgstemning med fest og farver.