Skagen

Tillid til Bush?

KRISE:Hvis en gammel Skoda er verdens stærkeste bil, så er præsident Bush også verdens stærkeste mand. Onde tunger påstår nemlig, at Skodaen kan trække en bilkø fra til Skagen til grænsen. Men det er dog intet i sammenligning med Bush, som har formået at smadre USA's økonomi og store dele af verdens. Den såkaldte finanskrise, udløst af uhæmmet overforbrug og af mangel på styring, afløses nu af en tillidskrise i forhold til USA -som ledende verdensnation. Kan vi have tillid præsident Bush og hans patentmedicin: En rednings- og krisepakke? Nej, den forsvinder straks, den er gennemført. Den betyder jo blot ny gældsætning og udsættelse med løsning af det grundlæggende problem det lånefinansierede overforbrug. Den britiske markedsstrateg Albert Edwards vil nu have Greenspan, der var centralbankchef fra 1987 til 2006, gjort ansvarlig for alle ulykkerne og have ham bag lås og slå. Det skal nok hjælpe. Nej! Mange har advaret imod dansen om guldkalven, vi nu globalt ser virkningen af. Og så længe magten ligger i hænderne på få beslutningstagere, ender det galt. Bolden spilles derfor nu med stor sandsynlighed over på EU"s banehalvdel og andre økonomier i verden, som kommer til at bestemme vores allesammens fremtid. USA ligger, som det har redt, eller det der er værre: gravet sin egen grav.