Hospitaler

Tillid til minister ved at ebbe ud

SUNDHED:I de seneste ugers sundhedspolitiske debat afslører landets sundhedsminister, at ideologi løber langt forud for faglig vurdering og indsigt. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har flere gange over for Folketingets Sundhedsudvalg indrømmet, at privathospitaler får en overpris for deres ydelser, og at der skal rettes op på dette. Ved adskillige samråd og spørgsmål til ministeren har Socialdemokraterne forsøgt at få ministeren til at sætte handling bag ordene. Det virker imidlertid som en ganske håbløs opgave, hvorfor det i den grad kan knibe med tilliden til sundhedsministerens reelle hensigter i et forestående udspil om samarbejde mellem offentlige og private sygehuse - herunder udkast til nye ”fair” takster. En nærliggende udlægning kan være, at ministeren ønsker at sikre de private en så stor andel af sundhedsvæsenets aktiviteter som muligt forud for en nødvendig lovændring. Selv om det er synligt for enhver, at sundhedsvæsenet som helhed i den grad lider under det misforhold, så gør sundhedsministeren absolut intet for at rette op på det. De seneste tal fra Danske Regioner, som viser, at udgifter til de private hospitaler eksploderer, glæder med sikkerhed sundhedsministeren overordentlig meget. Sundhedsministerens reelle lyst til at gribe ind for at mindske de private hospitaler og klinikkers favorable vilkår eksisterer tilsyneladende ikke. Landsrådsudmeldingen fra den konservative sundhedsminister viste med al tydelig, hvilken politisk intention der overordnet ligger for ministerens beslutninger. De private udbydere kan uden problemer overtage 10, 20 eller 50 procent af den samlede behandlingskapacitet i sundhedsvæsenet i Danmark. Med tegnebogen vidt åben gør den borgerlige regering alt, hvad den kan for at understøtte denne udvikling. Sundhedsministeren gav så sent som for knapt to uger siden på en sundhedskonference med store ord udtryk for, at der med garanti ikke kommer til at mangle penge i sundhedsvæsenet. Derimod vil mangelen på personale være problemet. Det viser med al tydelighed, hvor ringe en forståelse der ligger bag den førte politik. For det første begriber ministeren tilsyneladende ikke, at penge ikke løser den aktuelle personalemæssige flaskehals, som netop er proppen for udvidelse af den samlede behandlingskapacitet. Resultatet af flere private udførte behandlinger betyder blot en flytning af personale fra det offentlige til det private og altså ikke en udvidelse af den samlede behandlingskapacitet. For det andet modtages ministerens garanti om ”ingen mangel på penge” til sundhedsvæsenet med stor undren hos såvel socialdemokraterne som store dele af det faglige personale – eksempelvis de mange, hvis ansættelse i regionerne nu er truet som følge af tvungne besparelser. Sundhedsministeren tjener sine borgerlige støtter ved endnu ikke at have forandret takstbetalingen og svigter den samlede gruppe af danske patienter. De mindst syge patienter behandles under Jakob Axel Nielsens ledelse forud for de mest syge og sårbare patienter. En udansk og usympatisk adfærd. Folketinget er nu startet på ny, og dette er et felt, hvor socialdemokraterne med sikkerhed vil presse maksimalt på. At tænke på de mange frem for de få har aldrig været borgerlig politik og vil med al tydelighed heller ikke være det i fremtiden.