Tillid til politiet?

FACEBOOK:Åbent brev til Chefpolitiinspektør Jørn Aabye, Nordjyllands Politi, Aalborg: Jeg henvender mig, efter at jeg (1.3.) i NORDJYSKE Stiftstidende har læst om politibetjentes medlemskab af Facebook-gruppen: ”Ryd Tusindfryd”. Dette har givet anledning til overvejelser i forhold til om, at der er et habilitetsproblem hos disse betjente. NORDJYSKE Stiftstidende har gennem de senere år jævnligt rapporteret om episoder, hvor Tusindfryd er blevet angrebet af fodboldfans og andre, som tilsyneladende har behov for at få afløb for aggressioner ved at smadre vinduer og banke løs på medlemmer af en politisk og kulturel minoritetsgruppe, der primært ønsker at leve fredeligt efter deres værdier. Jeg har i den forbindelse ofte undret mig over den tilsyneladende tilbagelænede position, som politiet har indtaget, når Tusindfryds aktivister har bedt om hjælp. Og jeg har været oprørt over den hårdhændede behandling, som aktivister flere gange har været udsat for fra ordensmagtens side. Jeg har et stykke hen ad vejen tænkt, at der må være en ”god” forklaring, som jeg bare ikke kender til, men med offentliggørelsen af aalborgensiske betjentes deltagelse i Facebook-gruppen: ”Ryd Tusindfryd”, er jeg desværre blevet bestyrket i mine overvejelser omkring, at der måske også kan være en ”dårlig” forklaring. Om der er en god eller dårlig forklaring og hvad, der rent faktisk er foregået, er særdeles vigtigt, men det er ikke det, som min henvendelse drejer sig om. Det, som optager mig er, som tidligere nævnt, at betjentenes deltagelse i Facebook-gruppen giver anledning til tvivl om deres habilitet. Tvivl om, hvorvidt betjentene i de pågældende situationer har optrådt korrekt og om de i fremtiden vil kunne optræde neutralt i en situation, hvor de er tilkaldt til at håndtere en konfliktsituation, hvor Tusindfryds aktivister er involveret. Politibetjente arbejder ofte under pres og vanskelige vilkår, hvilket har været fremført som argument for, at der ind imellem sker fejl eller utilsigtede hændelser, som ikke får konsekvenser for den enkelte betjent. Det er klart, at man som borger skal have tolerance overfor fejlvurderinger og forståelse for at betjente i en opkørt stemning kan håndterer situationer mindre hensigtsmæssigt. Denne rummelighed kræver imidlertid tillid til, at korpset internt har en god etik og streng justits ift. betjente, som kan være drevet af private holdninger under tjenesten. Og denne tillid har jeg hidtil haft. Politibetjente har, som alle andre borgere i dette samfund, deres ubestridte ytringsfrihed, hvilket vel i øvrigt også gælder aktivisterne i Tusindfryd. Men hvis en holdningstilkendegivelse på face-book rejser tvivl blandt borgere, – tvivl om, hvor vidt en betjent er i stand til at udføre sit arbejde uden at være påvirket af private antipatier, så har politiet et alvorligt troværdigheds problem og politiets ledelse en stor udfordring. Man hverken kan eller skal kontrollere offentligt ansattes tanker og meninger, ej heller diskussionen i kaffestuen. Men når private værdisæt spredes til det offentlige rum via internettet, så er det straks en anden sag. Sprog er formativt, og når man ytrer sig på denne vis, vil det være normdannede i forhold til, hvad der accepteres i vores samfund. Politibetjentes deltagelse i Facebook-gruppen: Ryd Tusindfryd, kan være med til at legitimere overfald på Tusindfryd, idet det af nogle kan opfat-tes som et signal om, at politiet er på deres side. Så uanset om pågældende betjente er i stand til at opføre sig professionelt og adskille privatliv og arbejde eller ej, er tvivlen opstået. Kan man have tillid til betjentenes dømmekraft? I håb om at tilliden til ordensmagten kan blive genoprettet vil jeg derfor gerne vide, hvordan man fra politiets ledelse vil forholde sig til denne sag?