Tillid til politikerne?

Jeg hører i den æterbårne nyhedspresse, at en forhenværende Christiansborg-politiker piber over, at det er svært at blive accepteret af det omgivende samfund, når man ikke længere har sin daglige gang i "førerbunkeren", og at en professor mener, at det skyldes almen mistillid til politikere.

Det behøver man nu ikke at være professor for at finde ud af, for lige siden vor nuværende statsminister proklamerede: "Jeg kan slå Anders Fogh", har vi sagesløse vælgere måttet lægge øren til endeløse tirader af personfnidder og mere eller mindre kunstfærdige historier produceret og blæst op af et stigende antal spindoktorer og Christiansborgs faste journalistinventar. Hvis I politikere tror om os, at vi er så dumme at vi hopper på det, må I vist til at tro om igen. Et helt uforholdsmæssigt stort antal personsager i den senest dannede regering, har bestemt ikke bidraget til en bedring af dette forhold. Senest har vi set en udtalelse fra Rasmus Helveg Petersen (4. led i familiedynastiet) om, at arbejdspladserne på Aaæbprg Portland er fortid, hvilket har afstedkommet en voldsom reaktion i læserbrevene her i bladet. Forståeligt nok, men efter min mening fortjener han kun et skuldertræk, for han repræsenterer jo kun et levende bevis på den gamle erkendelse af at indavl medfører degeneration. Han burde jo nok have læst med eftertanke Holbergs historie om hans navnebroder Erasmus Montanus, og lagt sig hans skæbne på sinde. Mon ikke det er på tide, at folketingets præsidium træder i karakter og arbejder på en modernisering af valgloven med henblik på, at det repræsentative demokrati skal understreges stærkere og at de folkevalgte i højere grad skal være et gennemsnit af befolkningen og ikke som nu, hvor professionelle akademikere i højere og højere grad præger tinget. Det er jo i stor udstrækning folk, der tror at man kan finde opskriften på at styre landet ved at studere bøger og atter bøger og som er indoktrineret gennem deres opvækst i dynastierne. I det hele taget må man som ganske almindelig vælger sande det gamle ord om, at mange kokke fordærver maden. Det træder tydeligere og tydeligere frem både På Christiansborg og i landets byråd, hvor det nu må stå helt klart, at den seneste kommunalreform var en kostbar fejltagelse, men ikke mindst i EU, hvor den helt enorme mængde af politikere og embedsmænd i deres anstrengelser for at ensrette Europa kun medfører utryghed og uro. En tankegang som jo ikke lykkedes for en vis hr. Hitler og heller ikke vil lykkes for alle disse magtsyge personer. De glemmer jo, at for at det skal lykkes må de have nationernes befolkninger bag sig. Indtil nu er det jo kun blevet til en "dans" af laksko på bonede gulve. Jeg holder fast i min tro på, at det går med EU som det gik med Folkeforbundet, og fred være med det.