Skolevæsen

Tillidsfolk: Investeringer frem for besparelser

Tillidsfolk bekymrede over udsigten til nye nedskæringer i daginstitutionerne.

Tillidsmændene fra kommunens børneinstitutioner advarer mod nedskæringer i åbningstider og normeringer. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Tillidsmændene fra kommunens børneinstitutioner advarer mod nedskæringer i åbningstider og normeringer. Arkivfoto: Carl Th. Poulsen

Dagtilbudsområdet er et område, som gennem adskillige år har været udsat for voldsomme besparelser. Det betyder, at vi i dag ved selv meget minimale demografiske ændringer skal afskedige pædagoger. Der er ingen "buffer" i institutionernes økonomi, som kan være med til, at vi kan se tiden an, inden der foretages personalereduceringer. Det har den konsekvens, at det bliver sværere at dække hele åbningstiden i institutionerne med ordentlige pædagogisk udviklende aktiviteter. Ligeledes betyder det en øget usikkerhed for personalet, da de aldrig helt ved, hvad der skal ske på kortere sigt. Denne usikkerhed betyder, at det kan være svært at fokusere dybt på de faglige aktiviteter i den pædagogiske hverdag i institutionerne, og generelt er det med til at forringe arbejdsmiljøet for pædagogerne. Åbningstider i institutioner og SFO'er er blevet reduceret og det er med til at presse forældrene og herigennem børnene. Arbejdsmarkedet kræver generelt mere og mere af arbejdstagerne. Der er fx en afskaffelse af lukkeloven i oktober 2012, som vil betyde endnu mere fleksible arbejdstider hos nogle forældre. Inklusion er en investering Inklusion er et begreb som Frederikshavn Kommune fornuftigt nok har taget til sig. Politikerne i Frederikshavn Kommune skal huske på, at inklusion koster penge. Inklusion er en proces som kræver, at der er rigeligt med ressourcer omkring børnene, før det kan lykkedes at inkludere børnene. Forskningen viser, at det både pædagogisk og ressourcemæssigt ofte er den bedste løsning, at inkludere børn med særlige behov i almindelige daginstitutioner og SFO'er. Arbejdet med inklusion stiller krav til den pædagogiske faglighed, ressourcer og evnen til at kommunikere og samarbejde med andre relevante faggrupper. Arbejdet med inklusion stiller også krav til forvaltningen, som har ansvaret for at organisere indsatsen, så forskellige faggrupper og daginstitutioner/SFO'er kan samarbejde på tværs med det enkelte barn i centrum. Arbejdet med inklusion kræver også efter- og videreuddannelse af pædagogerne. Derfor er det også vigtigt at politikerne forholder sig til, hvilke fagfaglige kompetencer som nødvendigvis må være i spil for at inklusionsbegrebet også i folkeskolen kan realiseres. Politikerne skal se hele inklusionsarbejdet i daginstitutioner/skoler som en god og langsigtet investering. Der skal være fokus på det enkelte barn og de fysiske og økonomiske rammer skal være til rådighed, så det pædagogiske arbejde i forhold til den tidlige indsats kan udføres bedst muligt. Hvis der ikke er ressourcer nok til arbejdet med inklusionen er der en fare for, at de børn, som ikke har særlige behov, får sværere vilkår, fordi pædagogerne ikke har tid til dem. Set i lyset af øgede klassekvotienter, bliver det derfor af stor betydning at der politisk tages stilling til, hvordan pædagogers arbejde i undervisningsdelen finansieres (som jo er forældrebetalingsfri), men samt i hvilket omfang politikerne reelt ønsker inklusion gennemført. Pt. er mange af SFOérne i den situation, at forældrebetalingen nu er blevet så høj, at flere børn end tidligere udmeldes. Vores bekymring i denne sammenhæng skal derfor ses i, at det med tiden bliver mindre attraktivt for dygtige og veluddannede pædagoger at søge arbejde inden for skoleområdet. Det er vigtigt, at man fra politisk side grundlæggende ser på, om de forventninger, der stilles til de pædagogiske mål, kan opnås med de ressourcer, som bliver kanaliseret ud til børnene. Fremtiden skal bæres af børnene, men hvis deres vilkår i børneårene er for ringe vil det kunne få store konsekvenser for vores samfund på sigt.