Overenskomster

Tillidsmand: Ikke økonomi til at betale overarbejde

AALBORG:Susanne Thorsø er fællestillidsmand for HK’erne i Aalborg Kommune. - Mit indtryk er, at der er mange medarbejdere, der har overarbejde. Det er nogle nøglepersoner, der har en del af det, siger hun. Overarbejdet bliver nedbragt på forskellig vis alt efter, hvor man er ansat. - Nogle steder har man forsøgt at nedbringe det ved betaling, mens man andre steder har gjort det med afspadsering, siger Susanne Thorsø. - Der er ikke nogen økonomi til at betale det, så må man betale på den lidt trælse måde. Per Støve er tillidsmand på social- og sundhedsforvaltningen, og han oplever ikke, at den menige medarbejder er hårdt ramt af kommunesammenlægningen. - Kommunen er så stor, at det ikke er noget, den menige medarbejder mærker noget til, det er højere oppe i systemet.