Erhverv

Tillidsmand: - Min frygt er bekræftet

Efter et møde mellem ansatte og ledelse i Post Danmark står det klart, at et stort antal postansatte står over for fyring

Der bliver sendt stadig færre breve gennem Post Danmark, og det koster nu mange fyringer blandt de ansatte.Arkivfoto: Torben Hansen
Der bliver sendt stadig færre breve gennem Post Danmark, og det koster nu mange fyringer blandt de ansatte.Arkivfoto: Torben Hansen Pressefotograf Torben Hansen

NORDJYLLAND: Mange ansatte i Post Danmark i Nordjylland får en fyreseddel stukket ud inden månedens udgang.

Det står klart, efter at ledelsen og fællestillidsmændene for de ansatte fredag morgen holdt møde.

- Min frygt for, at der er tale om et betragteligt antal fyringer holder desværre stik, sider fællestillidsmand for postbudene i Postområde Nordjylland Peter Madsen.

Intet præcist tal endnu

Der er endnu ikke sat et præcist tal på, hvor mange ansatte i postens produktion og distribution, der vil miste deres arbejde.

- Ledelsen går nu i gang med at beregne det helt præcise tal for fyringer, og så mødes vi igen med dem, sandsynligvis om et par uger. Indtil da vil jeg ikke komme med nogen tal, for det vil skabe yderligere bekymringer blandt kollegerne, siger han.

En anden ubekendt faktor er den geografiske fordeling af de kommende fyringer.

- Nedskæringerne er spredt ud over hele regionen, men her afventer vi også, at ledelsen sætter antal og sted på nedskæringerne, siger Peter Madsen.

Postområde Nordjylland i Post Danmark dækker udover Nordjylland også dele af Midt- og Østjylland.

Også fyringer i administration

Det er ikke kun postbudene, som Peter Madsen repræsenterer, der bliver ramt af fyringer.

Også i ledelsen og administrationen vil der blive delt fyresedler ud.

Postbuddene i Post Danmark har typisk tre til seks måneders opsigelsesvarsel.

Derfor bliver personalenedskæringerne først effektive efter årsskiftet.

Post Danmark ønsker ikke at kommentere fredagens møde.

- Ingen udmeldinger i dag (fredag, red.). I dag har blot været en indledende drøftelse, skriver pressechef Kristian Rask fra Post Danmark i en e-mail til NORDJYSKE.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden