Tilløbsstykke by night

Masser af mennesker i gaderne i Aabybro

AABYBRO:Der var ingen hjemme torsdag aften i Aabybro. Alle var nemlig til byens Open By Night. Sådan så det i hvert fald allerede tidlig torsdag aften, hvor både AabybroCentret, midtbyen og det 35 meter lange markedstelt med boder trak masser af kunder til. De var på jagt efter de gode tilbud, opevelser og en hyggelig grillmiddag med musik. Og der var virklig pres på ved eks. Rævhede Naturprodukters og Hjorths Køkkens grill og servering. Der var udsolgt efter bare to timer. Det er ny rekord, men det var også rekordernes by night. -Det var det bedste arrangement hidtil. Vejret var med os.Det var overskyet, men varmt og tørt. Vores by night fungerede godt, fordi vi havde lidt mere underholdning og tilbud end tidligere, og byen blev bundet godt sammen. Der er ingen grund til at ændre på den store succes, siger handelsstandsforeningens Finn Vestergaard. Der var kø for at betale for varene ved flere kasseapparatter, og samtidig var der kø ved bankernes pengeautomater. Interessen for se de udstillede biler og motorcykler var lige så stor, som den samling tilskuere, der slog ring om Aabybros line dancere, da de optrådte på Torvet. Børnene søgte mod el-bilerne, ansigtsmaling og de gratis fornøjelser i hoppeborge, der kunne grundlægge appetitten til popcorn og is. Aaby Kirke var også på gaden med stand for at vise den også hører til byens liv, mens håndbolddamerne fra Aalborg DH blot var på gæstevisit. Tilgengæld kom de med en stjerneparade med søstrene Lunde, nyindkøbte Rikke Schmidt og Isabel Blanco spidsen. De brugte hænderne til at skrive autografer på kort og på de bare arme, som ikke allerede var på hjem bærende på poser fulde a gode tilbud og med en hyggelig aften rigere.