Thisted

Tillykke, tillykke

Thisted-svømmere fik varm modtagelse

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et halvt hundrede var mødt med flag for at byde svømmerne velkommen hjem

THISTED:Omkring et halvt hundrede var mødt op på jernbanestationen i Thisted torsdag aften for at modtage svømmerne fra Thisted Svømmeklub, som kom hjem fra de danske mesterskaber efter en meget flot indsats. Kl. 18.10 rullede Arriva-toget ind på perronen, hvor de trætte svømmere blev tiljublet af familien, svømmekammerater, bekendte og repræsentanter for Thisted Svømmeklub.

Svømmeklubbens formand Jonas Jensen holdt tale, og det samme gjorde Jesper Hovmark, formand for konkurrenceudvalget. De havde blomster og gaver med til de to svømmere, som imponerede mest, Katrine Bukh Villesen og Frederik Jessen. Katrine svømmede sig til to gange juniorguld og en bronzemedalje hos seniorerne, mens Frederik Jessen fik to bronzemedaljer hos juniorerne.

Fra både Jonas Jensen og Jesper Hovmark var der ros til samtlige 11 svømmere fra Thisted, som deltog i DM. Ingen af dem kunne umiddelbart mindes, at Thisted tidligere har opnået lignende flotte resultater ved et DM.

Der var klapsalver fra de fremmødte til alle svømmerne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.