Tilskud til haller
Hvad siger idrætssamvirket og Brønderslev Bokseklub til, at det tilskud, man har givet, er endt i Brønderslev Hallernes kassebeholdning?
Anlægsbudget hal nummer 2, efter licitationen foråret 2009, inklusive moms 19.250.000 kr. Anlægsregnskab udarbejdet af Brønderslev Hallerne 19.645.000 kr. Anlægsregnskab i henhold til revisors regnskab 16.085.000 kr. Finansiering: Brønderslev Kommune 8.500.000 kr., kommunal udligningsmoms (statskassen), kreditforeningslån 7.463.000 kr. samt gaver og fonde 1.049.000 kr., i alt 18.596.000 kr., altså et overskud på 2.511.000 kr. Overskuddet ender i Brønderslev Hallernes kassebeholdning. Blandt bidragsyderne er der blandt andet ISB 290.000 kr., Brønderslev Bokseklub 56.000 kr. og tre pengeinstitutters fonde 216.000 kr. Der synes at være en mindre difference i momsrefusion, men det har revisor nok en forklaring på. Såfremt revisors regnskab og mailen fra revisor er korrekt, så tyder det jo på, at det anlægsregnskab, som fritids- og kulturudvalget har godkendt, er behæftet med en del fejl. Jeg har følgende spørgsmål: A: Hvad siger idrætssamvirket og Brønderslev Bokseklub til, at det tilskud, man har givet, er endt i Brønderslev Hallernes kassebeholdning? B. Hvad siger de tre pengeinstitutter til, at deres tilskud ar lidt samme skæbne? C: Hvad siger Brønderslev Byråd til, at tilskuddet på ca. 10,1 mio. kr. skal sammenlignes med, at byggeriet - trods en overskridelse på ca. 710.000 kr. - er blevet ca. 3.560.000 kr. billigere end anført af Brønderslev Hallerne? Man kan vel ikke forvente, at Brønderslev Hallernes bestyrelse frivilligt f.eks. tilbagebetaler udligningsmomsen på ca. 1,6 mio. kr. til byrådet, nu da man jo ikke har en krones udgift til moms? En anlægsbevilling kan vel ikke bruges til en øget kassebeholdning? Byrådet kan vel nok finde anvendelse til rigtige anlæg - f.eks staldbyggeriet i Agdrup. D. Er staldbyggeriet blevet tilbudt udligningsmoms (ca. 375.000 kr.) Hvis nej - hvorfor ikke?
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.