Tilskud til koncert for børn og unge

} TILSKUD: Baptistkirkens børne- og teenageklub i Birkelse arrangerer sammen med andre kirke i og udenfor kommunen koncert i Nordjyllands MedieCenter lørdag 29. januar. Koncerten skal give børn og unge gode musikoplevelser uden at der serveres alkohol, og arrangørerne forventer op mod 400 deltagere. Det er pigegruppen Streets Stars samt en danse- og dramagruppe fra en efterskole i Kolding, der optræder. Begge grupper er tværkirkelige og deres sange og optræden har et kristent indhold. Der er søgt om og bevilget tilskud fra Folkeoplysningsudvalget på 3.000 kr. til arrangementet, hvor budgettet er ialt 20.000 kr.