Jammerbugt

Tilskud til ungdomsskole

{ Jammerbugt Kommunes Ungdomsskole skal i juli stå i spidsen for et internationalt projekt for særligt skarpe hjerner. Ungdomsskolen har fået 330.000 kr. af Cirius til at invitere 60 unge og voksne fra Tjekkiet, Ungarn, Grækenland, Italien og Portugal på ungdomsudveksling. Cirius er en dansk styrelse, der arbejder for at skabe en bedre forståelse for verden omkring os hos børn og unge i forbindelse med uddannelse. Målet er, at den brogede masse af europæiske unge skal knytte venskaber på tværs af nationaliteter, kulturer og sprog. Undervejs bliver de udfordret gennem planlagte aktiviteter, fortæller ungdomsskoleleder Kristen Henriksen.