Færdselsforseelser

Tilskuer smed øl i nakken på betjent

Ballade under ishockeykampen mod AaB.

Mike Grey scorede til 1-0 i sejren over AaB. Foto: Carl Th. Poulsen

Mike Grey scorede til 1-0 i sejren over AaB. Foto: Carl Th. Poulsen

En 22-årig mand fra Aalborg gjorde sig særdeles uheldigt bemærket i forbindelse med ishockeykampen mellem Frederikshavn White Hawks og AaB Ishockey. Under kampen kastede han nemlig en fadøl i nakken på en politibetjent, og for den gerning bliver han nu sigtet for vold mod tjenestemand i funktion. Derudover fik den 22-årige i øvrigt lov til at overnatte i detentionen. En 21-årig mand - også fra Aalborg - kunne heller ikke finde ud af at opføre sig ordentligt. Han optrådte voldeligt under kampen og skubbede til flere andre tilskuere, og det betød, at han fik en bøde for brud på ordensbekendtgørelsen. Spritbilist på Toftegårdsvej En 33-årig kvindelig bilist blev onsdag aften klokken 19.15 taget for spritkørsel. Kvinden blev i forbindelse med en rutinemæssig kontrol standset på Toftegårdsvej af en politipatrulje, og hun fik efterfølgende udtaget en blodprøve.