Aars

Tilsnigelse

Af Mogens Ove Madsen regionsrådskandidat (SF), Fladhøjvej 14, 9600 Aars madsen@mogensove.dk VENSTRE: To af Venstres kandidater til regionsrådet, Birgitte Josefsen og Per Nielsen, hævder (23.9.) at de i sundhedssystemet sætter mennesket før systemet. Det er vist, hvad man kan kalde noget af en tilsnigelse. Realiteten er, som det også fremgår af indlægget, at man prioriterer markeds-systemet før mennesket. V ønsker ikke at prioritere sundhedssystemet tilstrækkeligt - det offentlige sundhedsvæsen er kommet til at skrante under regeringen de sidste 8 år. V sørger ikke for, at der er de tilstrækkeligt offentlige ressourcer til at vi kan få et tip-top sundhedssystem. Tværtimod gør man plads for et system - det private marked - som skal løse problemerne. Ved tilbageholdenhed i den offentlige sektor og ved at overbetale private hospitaler og finde hospitaler i udlandet fremmer V således et andet system.