Tilstår delvist at have filmet nøgne klassekammerater

Tidligere elev filmede piger i bruserrum på gymnasium

Arkivfoto <i>Grete Dahl</i>

Arkivfoto Grete Dahl

AALBORG:En tidligere elev på Hasseris Gymnasium har overfor Nordjyllands Politi i vis udstrækning erkendt, at han har filmet afklædte piger i bruserummet på Hasseris Gymnasium i skoleåret 2009/10.

Det oplyser chefanklager John Kølbæk overfor NORDJYSKE Medier.

Den unge mand er sigtet for blufærdighedskrænkelse og for uberettiget at have fotograferet andre på et ikke offentligt sted.

Forventer tilståelsessag

Men der er endnu ikke rejst tiltale og dermed udfærdiget anklageskrift, oplyser John Kølbæk.

- Han har erkendt i en vis udstrækning, og jeg forventer, at sagen vil køre som en tilståelsessag, siger chefanklageren.

Filmene fra gymnasiet blev fundet på den tidligere elevs computer, da politiet undersøgte computeren i forbindelse med en anden sag.

Film systematisk arkiveret

Men John Kølbæk vil ikke oplyser hvilken sag, eller kommentere efterforskningen yderligere.

Ifølge NORDJYSKEs oplysninger har den sigtede unge filmet omkring 20 piger i bruserrummet. Efterfølgende er filmene blevet arkiveret systematisk på computeren i alfabetisk rækkefølge og med dato for hvert klip.

Ikke sendt videre

Der er dog ingen formodninger om, at materialet er distribueret videre til andre.

Sagen ventes for retten i løbet af et par måneder og strafferammen for blufærdighedskrænkelse er fra bøde til fire års fængsel.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.