Retspleje

Tilsvining på ringe viden

Til Poul E. Christensen. Dine misopfattelser og ringe indseende i historien tilsviner Danmark som en slyngelstat

og bananrepublik og fremfører tillige urigtigheder om USA. Det korrekte er, at præsident Roosewelt i 1937 bad de europæiske demokratier om at stå sammen mod nazismen og fascismen. I marts 1939 forsøgte USA at få Sovjetunionen, der ikke var et demokrati, til at alliere sig med demokratierne. Men Stalin havde allerede da på kongressen tilkendegivet, at Sovjetunionen ville alliere sig med Nazityskland for at dele Europa . Og ved Hitlers overfald på Polen 1.9. 1939 fuldførtes det og Sovjetunionen var så indtil 22.6. 1941 allieret med og leverandør til Hitlers krigsmaskine. Sovjetunionen tog tillige Karelen fra Finland og låner ikke som USA en bygd som Thule. USA støttede England ved låne- og lejeaftalen primo 1941 og var reelt ikke neutral, da USA udvidede den militære støtte til England og overtog Island, så Englænderne kunne være andetsteds. Danmarks Ambassadør indgik i april 1941 en besættelsesaftale vedrørende Grønland med USA, og senere i NATO indgik Danmark og USA i 1951 en aftale om fælles forsvar af Grønland, hvilket var forudsætningen for basen. For at stække Japans erobringer i Asien pålagde USA embargo på olie, hvilket medførte overfaldet på Pearl Harbor 7.12. 1941 og USA¿s krigserklæring til Japan og Nazityskland. USA¿s militære ressourcer tilflød Sovjetunion. Englænderne besejrede italienerne i Egypten i 1940, ved Tobruk og i Abessinien 1941 og tyskerne (Rommel) 30 juni 1942. USA vandt søslaget mod Japan ved Midway 7 juni 1942. Sovjetunionen vandt slaget ved Stalingrad 31 januar 1943. Ved USA¿s hjælp fik vi Sønderjylland igen, slap for nazismens og kommunismens åg. USA kæmpede for vort demokrati og vi bør rimeligvis kæmpe for demokratiet andetsteds. At muslimerne følgende Koranen åbenbart ikke ønsker demokratier og at sunni- og shiamuslimer fører borgerkrig til skade for irakerne, har vi så lært. Og kritikken om en manglende offentlig anklager er urigtig, idet politimestrene, statsadvokaterne og Rigsadvokaten er offentlige anklagere i den danske retsstat. Og vedrørende selskabstømmersagerne kan jeg anføre, at da jeg så selskaber var opløst i skifteretten med tab for staten, orienterede jeg Told- og Skattedirektoratet mundtlig herom. Først da en vicetoldinspektør støttet af en anklager, der endda stillede sikkerhed for sagen, for staten vandt 7 mio. kr. i en selskabstømmersag, blev der bevågenhed om sagernes karakter. Ved hjælp af en ihærdig indsats hvilende på en paragraf i aktie- og anpartsloven, fik man rejst sagerne. Pengene er stort set kommet i statskassen og diverse selskabssælgere, banker, revisorer og advokater har også måttet bøde herfor, dog undtaget for sager, der desværre blev forældede.