Tilsyn skaber skolekaos

Der er kaos på Jetsmark Centralskole efter påbud om bedre miljø.

Jetsmark Centralskole ser pæn ud udenpå, men indenfor er det en helt anden sag, mener Arbejdstilsynet. Der skal renoveres for tre mio. kr. ARKIVFOTO

Jetsmark Centralskole ser pæn ud udenpå, men indenfor er det en helt anden sag, mener Arbejdstilsynet. Der skal renoveres for tre mio. kr. ARKIVFOTO

Elever på Jetsmarks Centralskole kan godt mærke, at Arbejdstilsynet har været på besøg. I øjeblikket forsøger skolens ledelse at finde alternative og midlertidige løsninger på de påbud, Arbejdstilsynet har givet skolen. Det har blandt andet givet udslag i, at eleverne må pakke tasken for at flytte lokaler, forklarer skolebestyrelsesformand ved Jetsmark Centralskole, Frank Østergaard. - Jeg mener, at det er en hel gang, der bliver flyttet, fortæller Frank Østergaard. Eleverne skal ud, før håndværkerne kan komme ind. Der skal renoveres for i alt tre millioner kroner - det er prisen for frisk luft, behagelige temperaturer og plads til at kunne stille sin skoletaske ved siden af skolepulten. Arbejdstilsynet har givet Jetsmark Centralskole påbud om at sikre større klasselokaler, bedre ventilation og solafskærmning for at forbedre arbejdsmiljøet på skolen inden 1. juni i år. Og det gælder om at komme i gang så hurtigt som muligt, så eleverne igen kan bruge lokalerne. - Vi har søgt om at få frigivet fire mio. kr. fra anlægsbudgettet, forklarer formand for børne- og kulturudvalget, Kim Bennike, (DF). De fire mio. kr. går alene til at dække de første økonomiske huller, der dukker op i forbindelse med Arbejdstilsynets påbud. I alt vil omkostningerne til forbedringer af elevernes arbejdsmiljø i hele Jammerbugt Kommune løbe op i 9,9 mio. kr., lyder vurderingen fra Jammerbugt Kommune. Og de penge skal tages af anlægsbudgettet på 25 mio. - Der er jo penge til det, fordi vi har et anlægsbudget på ca. 25 mio., som vi ikke har taget hul på endnu, fortæller Kim Bennike, der regner ikke med, at udgifterne til renovation af elevernes lokaler vil dræne skolernes egne budgetter. Det er eller frygten hos bl.a. Jetsmark Centralskole. - Men det vil være fint, hvis han (Kim Bennike) vil lukke op for posen, mener Frank Østergaard. Ind til videre er det ikke afklaret, hvor lang tid det vil tage at få renoveret kommunens skoler, så de lever op til Arbejdstilsynets krav. - Men det er et projekt, der løber over flere år, mener Kim Bennike. På Jetsmark Centralskole vil man dog gerne have orden i tingene hurtigst muligt. Og det er der også forståelse for. - Jetsmark er den skole med de største problemer, konstaterer Kim Bennike, der gerne ser skolen i kampform så hurtigst muligt.

Breaking
Følg snestormens rasen live. Trafikken i hårdknude ved Aalborg
Luk