Tilsyn strammer rådgivningskrav

KØBENHAVN:Finanstilsynet tager nu initiativ til at sikre, at bankkunder bliver tilbudt rådgivning, inden de sætter penge ind på en såkaldt "struktureret indlånskonto", som af kritikere kaldes en spekulationskonto. Kunderne gambler deres indlånsrente på sparepengene for til gengæld at få muligheden for at få et meget højt afkast, op til 22 procent. Pengeinstitutterne skal gennem den personlige rådgivning sørge for, at kunderne forstår produktet./ritzau/