Retspleje

Tiltale på vej i dansk jagt på krigsforbrydere

Efter et års indsats er den første sag på vej i retten

KØBENHAVN:Dansk efterforskning af krigsforbrydere nærmer sig efter et år sin første tiltale. Det oplyser statsadvokat Birgitte Vestberg, som står i spidsen for den danske enhed. Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager har til opgave at efterforske og retsforfølge krigsforbrydere i Danmark, og Birgitte Vestberg venter snart at kunne præsentere en tiltale i en eller flere af de 27 sager, der i øjeblikket fylder skrivebordene i Jens Kofods Gade i København. - Som tingene ser ud nu, regner vi med, at der vil blive rejst tiltale inden årets udgang, siger Birgitte Vestberg. Hun vil dog ikke løfte sløret for, i hvilken af sagerne det ventes at ske. - Hovedpersonen skal jo ikke læse i avisen, at nu regner vi med at rejse tiltale i hans sag, lyder forklaringen fra Birgitte Vestberg. Statsadvokaturen har siden oktober sidste år efterforsket sager om krigsforbrydelser og anden alvorlig kriminalitet begået i udlandet af herboende personer. Da den danske enhed blev oprettet, lå 18 sager og ventede, og siden er det samme antal sager af forskellige årsager lukket ned. Men samtidig er 27 nye sager kommet til, og det har holdt de danske politifolk og jurister travlt beskæftiget. Indsatsen har endnu ikke udmøntet sig i en tiltale, men ifølge Birgitte Vestberg er det heller ikke målsætningen for arbejdet i den danske enhed. Det drejer sig derimod om at gennemføre en grundig efterforskning, der kan afgøre, hvorvidt der skal rejses tiltale eller ej, understreger statsadvokaten. Men ifølge den danske ekspert i folkeret dr.jur. Frederik Harhoff er det stærkt nødvendigt, at advokaturen snart får rejst tiltale i en af de mange sager. - De danske skatteborgere skal se, at deres penge går til noget fornuftigt. De skal have vished for, at det fører til noget, og derfor er det også vigtigt at nå frem til en domfældelse. Det kan selvfølgelig også ende med, at der bliver rejst tiltale i et andet land, og det er også en succes. Den er bare ikke så synlig i Danmark, siger Frederik Harhoff, der er retschef ved FN-tribunalet for Eks-Jugoslavien i Haag. I Holland findes en lignende enhed, som siden 1998 har efterforsket i hundredvis af sager uden at kunne rejse én eneste tiltale. Men selv om de hollandske efterforskere har haft langt flere ressourcer til rådighed end de danske, har indsamlingen af bevismateriale og troværdige vidneudsagn vist sig at være så kompliceret og dyr, at egentlige retsforfølgelser har været umulige. Da justitsminister Lene Espersen (K) sidste år tog initiativ til at oprette den danske advokatur for internationale straffesager, var det med samme ønske om at forhindre krigsforbrydere fra verdens mest blodige og grusomme konflikter i at søge tilflugt i Danmark. Justitsministeren afviste, at enheden var et politisk prestigeprojekt og øremærkede 15 millioner kroner til de første to års arbejde. Lene Espersen understregede desuden, at advokaturen var af så stor principiel vigtighed, at hun vil overveje at se på bevillingerne igen, hvis det viser sig, at ressourcerne er for knappe. Og det kan der - ifølge Frederik Harhoff - meget vel blive behov for. De godt syv millioner kroner, som advokaturen har til rådighed årligt, vidner om et meget skrabet budget, vurderer Harhoff. - Når man tager den komplicerede efterforskning i betragtning, så forekommer det mig meget, meget skrabet. Med så beskeden en bevilling skal man ikke tro, at man får et hav af internationale straffesager. Hvis det er forventningen, så er det dømt til at mislykkes, lyder dommen fra Frederik Harhoff. /ritzau/