tiltalen

Patrick Mac Manus var tiltalt for at overtræde straffelovens paragraf om økonomisk støtte til grupper, der begår terror. Han nægtede sig skyldig. Tiltalen havde to punkter: I oktober 2004 medvirkede Mac Manus til at indsamle 50.000 kroner til PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse) og 50.000 kroner til Farc (Colombias Væbnede Revolutionsstyrker). I 2005 skal han have forsøgt at indsamle penge til PFLP og Farc ved at udsende en appel på foreningen Oprørs hjemmeside. Opfordringen blev desuden sendt til cirka 300 organisationer. /ritzau/